Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er glad for det brede forlig, og udsigten til at anvende mere end 1,5 milliarder i 2020 p¨å grøn forskning.
  • Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er glad for det brede forlig, og udsigten til at anvende mere end 1,5 milliarder i 2020 p¨å grøn forskning.

06.11.2019, 13:08

1,5 milliarder til grøn forskning

Alle Folketingets partier er enige om fordelingen af forskningsreserven for 2020. Med aftalen prioriteres samlet over 1,5 milliarder kroner til grøn forskning inden for blandt andet miljøvenlig transport og bæredygtige byer.


I forbindelse med at regeringen har indgået en aftale med folketingets øvrige partier, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Nye Borgerlige samt Liberal Alliance, om at fordele forskningsreserven for 2020, er det blevet aftalt, at forskningen skal bidrage til den grønne omstilling og målet om 70 procent reduktion af udledningen af drivhusgasser i Danmark i 2030.

Partierne er enige om, at der er behov for en bred forskningsindsats på tværs af videnskabelige områder. Derfor vil partierne afsætte 1 milliarder kroner mere end i 2019 øremærket til grøn forskning, så der med forskningsreserven udmøntes 1,5 milliarder til grøn forskning og udvikling i 2020.

I forlængelse af aftalen siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:

"Vi sætter en ny grøn retning for udviklingen af Danmark med den her aftale. Forskningen er helt afgørende for at nå vores ambitiøse mål for den grønne omstilling, derfor giver vi den grønne forskning et markant løft. Så vi kan udvikle et mere klimavenligt landbrug, så vi kan rejse med en mindre belastning af kloden, og så kan få endnu mere grøn energi. Og vi sætter penge af til pilotprojekter inden for bæredygtig arkitektur og design". 

"De grønne forskningsmilliarder skal både gå til at udvikle helt nye ideer, vi ikke har tænkt på endnu, og de mere færdige løsninger, der hurtigt kan blive en del af vores hverdag. Den her brede politiske aftale er et vigtigt skridt i den grønne omstilling, og jeg er glad for, at alle folketingets partier bakker op," siger Ane Halsboe-Jørgensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)  
 
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik