Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Powerbox anfører, at man råder over 105 forskellige DC-/DC-konvertermodeller med 2xMOPP-medicogodkendelser.
  • Powerbox anfører, at man råder over 105 forskellige DC-/DC-konvertermodeller med 2xMOPP-medicogodkendelser.

07.06.2019, 10:54

105 forskellige løsninger

Powerbox introducerer nu tre serier af 15, 20 og 30 Watt-printmonterede DC-/DC-konvertere til krævende medicotekniske applikationer med et samlet antal af 105 modeller. PMM15, PMM20 og PMM30 er certificerede til 3. udgave af IEC/EN/ANSI/AAMI ES 60601-1-standarden for sikkerhed i medicinske elektronik med de højeste niveauer af patientbeskyttelse efter 2xMOPP.


Mange lande i fjernere regioner bruger medicoelektronikken i områder, der ligger højt over havoverfladen, og hospitaler i højder op til 3.000 meter er ikke usædvanligt. Derfor er det vigtigt, at det medicinske udstyr er forberedt til at bruge i disse store højder. Powerbox’ PMM15, PMM20 og PMM30 er designet til funktion i helt op til 5.000, hvilket blandt andet er i overensstemmelse med den kinesiske sikkerhedsstandard GB 4943.1-2011 for brug i store højder.

Powerbox´ PMM15, PMM20 og PMM30 med bredt-input (2:1) findes til tre input-spændinger; 9 til 18Volt, 18 til 36 Volt og 36 til 75Volt. Alle modeller er fuldt regulérbare med et komplet udbud af typiske output-spændinger til 5, 12, 15 og 24 Volt samt plus minus 5, 12 og Volt.

Det er intet krav om minimumbelastning, og konverterne er stramt regulerede fra nul last til fuldlast med +/- 0,2 procent for single-output- og +/- 0,5 procent for dual-output-typerne.

Konverternes optimerede topologi giver PMM15, PMM20 og PMM30 en effektivitet op til 90 procent, og de fungerer ved omgivelsestemperaturer mellem minus 40 og plus 105 grader Celsius. Ved konvektionskøling kan derating finde sted, og en intern overtemperaturbeskyttelse træder til ved 115 grader, ligesom der er inkluderet flere over- og underspændingsbeskyttelsesfunktioner, kortslutningsbeskyttelse og termisk shutdown.

Konverterne opfylder støj kravene i EN55011, EN55032 samt FCC Part 18, Class A og har en MIL-HDBK-217F certificeret MTBF på 2 millioner timer (1,1 millioner timer for PMM30).

Der er valgfri remote-control pins (P) for positiv logik - og (N) for negativ logik – til ekstern styring af on/off. Alle single-output konvertere kan trimmes ekstern ved en modstandsbro over trimmer-pin’en.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik