Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
16 konkrete forslag til nationale forskningsinfrastrukturer er blevet indsamlet, og materialet indeholder nu Uddannelses- & Forskningsministeriets sigtelinjer for forskningsinfrastrukturområdet.
  • 16 konkrete forslag til nationale forskningsinfrastrukturer er blevet indsamlet, og materialet indeholder nu Uddannelses- & Forskningsministeriets sigtelinjer for forskningsinfrastrukturområdet.

04.02.2021, 11:38

150 millioner til grøn omstilling

Den gennemgående grønne tråd i forskningsarbejdet fortsætter, når der de næste fire år eksempelvis skal indkøbes udstyr og bygges testfaciliteter og forsøgsanlæg til forskningen, oplyser uddannelses- og forskningsministeren, i forbindelse med at der er givet 150 millioner kroner til forskningsinfrastrukturer, der understøtter grøn omstilling.


Computer- og beregningsfaciliteter. Databaser og registre. Afprøvnings- og testfaciliteter. Det er blandt andet den slags forskningsinfrastruktur, der direkte eller indirekte understøtter den grønne forskning, som nu modtager en bevilling på 150 millioner, oplyser uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

I den aktuelle roadmap, som er Danmarks nationale strategi for forskningsinfrastrukturområdet, fremlægger Uddannelses- & Forskningsministeriet nu planerne for, hvordan de danske forskningsinfrastrukturer skal styrkes i de kommende år, og hvordan det kan styrke forskningen på det grønne område.

"Det grønne aftryk på forskningsområdet skal gå hele vejen igennem alt det, vi laver. Derfor er der et markant grønt aftryk på den nye roadmap for forskningsinfrastruktur. Når danske forskere skal udvikle nye grønne løsninger, er det vigtigt, at de har adgang til det mest avancerede og moderne laboratorier og forskningsudstyr, og det får de med den nye roadmap," siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen

De første forslag, der modtager midler bliver præsenteret samtidig med offentliggørelse af roadmap'en. Det drejer sig om ni forslag, hvoraf langt størstedelen understøtter grøn forskning.

Forslagene vil blandt andet kunne bidrage til et grønnere landbrug ved hjælp af observatorier på landbrugsjorde og i skove, som kan give nyttig viden i forhold til eksempelvis vådlægning. Andre udvalgte forslag kan understøtte udvikling af fremtidens energimaterialer, blandt andet til brug i batterier og solceller, eller gøre Danmark bedre rustet til at modvirke klima- og miljøforandringer, for eksempel ved måling af luftkvalitet og overvågning af ændringer i luft, is, vand og hav i Grønland.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik