Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Endress+Hausers Field Xpert er et eksempel på Tabletteknologi på produktionsgulvet. Netilion Library sikrer, at den relevante instrumentdokumentation altid er tilgængelig, fremhæver producenten.
  • Endress+Hausers Field Xpert er et eksempel på Tabletteknologi på produktionsgulvet. Netilion Library sikrer, at den relevante instrumentdokumentation altid er tilgængelig, fremhæver producenten.

19.02.2020, 15:39

20 år med Digital Solutions

Digital Solutions er ikke noget, som kom med IoT og Industrie 4.0, understreger Endress+Hauser, som aktuelt kan markere 20 år med innovation i divisionen Endress+Hauser Digital Solutions, der har været med på rejsen fra feltbusprotokollerne over Industrie 4.0 til tidens Industrial IoT.


Med etableringen af Endress+Hauser Digital Solutions i 2000 indledte producenten de digitale aktiviteter, som fra start har været karakteriseret af  pionerånd og innovativ tænkning, fortæller divisionens administrerende direktør, dr. Rolf Birkhofer.

De daværende digitale kommunikationsprotokoller og -teknologier, herunder PROFIBUS, Foundation Fieldbus og HART, blev de suppleret med integration af måleinstrumenter med Electronic Device Description Language, EDDL, eller FDT-/DTM-teknologi, de seneste godt ti år har det så været Internet of Things, IoT, og ikke mindst Industrie 4.0, der har domineret dagsordenen frem til de seneste års øgede Industrial IoT-fokus, IIoT, påpeger Rolf Birkhofer.

For 20 år siden etableredes et særskilt selskab til at varetage opgaver i forbindelse med digitaliseringsløsninger til procesautomatiseringsindustrien, forklarer han videre. Antallet af medarbejdere er her vokset stødt, og Endress+Hauser Digital Solutions har i dag mere end 180 medarbejdere – heraf omtrent 160 i Reinach i Schweiz og omkring 20 i Freiburg, Tyskland, som kom til som ekstra lokation i 2016. 

I dag kredser aktiviteterne om IIoT. Og særligt Netilion IIoT-økosystemet, som er udviklet af virksomhedens specialister, og er en platform, der understøtter enkle tilslutningsmuligheder på industrielle anlæg samt digitale services via internettet. Endress+Hauser har allerede udrullet Netilion til mere end 20 lande, hvor man nu har vænnet sig til at have adgang til sine digitale tjenester via Smartphones og Tablets.

Rolf Birkhofer forventer i lyset af denne trend, at cloud-baserede services vil blive endnu mere udbredte blandt brugere af procesautomatisering og skabe yderligere vækst for virksomheden. Og her gør Netilion det nemmere for anlægsoperatører at udnytte potentialet i deres instrumentdata. Det sparer tid, forenkler processer og forhindrer fejl på tværs af hele anlæggets livscyklus, fremhæver han.

Rolf Birkhofer understreger derfor, at man også i fremtiden vil fortsætte med at udvikle digitale services baseret på Netilion-platformen, tilbyde yderligere instrumenter og kommunikationsprotokoller.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik