Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sina Pour Soltani (I midten), Ann-Mia Ambjerg (t.v.) og Christian J. Eberhardt (t.h.) er trioen bag en af de seks virksomheder, der i øjeblikket arbejder i Odense Robotics Startup Programme. I det store værksted, der er knyttet til EU-programmet, har de fået bedre plads til at færdigudvikle deres robot, der skal sortere deponiaffald. (Foto: Aris Robotics)
  • Sina Pour Soltani (I midten), Ann-Mia Ambjerg (t.v.) og Christian J. Eberhardt (t.h.) er trioen bag en af de seks virksomheder, der i øjeblikket arbejder i Odense Robotics Startup Programme. I det store værksted, der er knyttet til EU-programmet, har de fået bedre plads til at færdigudvikle deres robot, der skal sortere deponiaffald. (Foto: Aris Robotics)

07.01.2022, 11:32

21 robot-Startups hjulpet på vej af Odense Robotics

Det EU-støttede Startup-program fra Odense Robotics betegnes som en effektiv "træningslejr" for robotbranchens stjernefrø, og har hjulpet 21 opstartsvirksomheder på vej, med en overlevelsesrate for afsluttede Startups på 80 procent, fremhæver Odense Robotics.


Robot-iværksætterne Sina Pour Soltani, Ann-Mia Ambjerg og Christian J. Eberhardt har store planer. De har stiftet virksomheden Aris Robotics, og arbejder på en robot med kunstig intelligens, AI, der skal revolutionere danskernes måde at sortere affald på til gavn for miljøet.

Lige nu og i de næste måneder knokler de tre iværksættere for at få deres prototype gjort færdig ved den nationale robotklynge Odense Robotics, hvor Aris-trioen er blevet en del af strukturfondsprojektet Odense Robotics Startup Programme, som er støttet af EU’s Socialfond, der siden slutningen af 2018 har ydet projektet 9,5 millioner kr.oner 21 virksomheder har deltaget i et forløb, og Aris Robotics er med på det sidste hold på seks virksomheder. Aris-CEO Sina Pour Soltani fortæller:

"Vi anser det for en blåstempling af vores virksomhed, at vi er kommet med i hubben. Hvor længe vi skal være her, afhænger især af, hvornår vores prototype er klar til markedet, og hvornår vores virksomhed er udviklet og klar til at producere”. 

For Aris Robotics er det første mål i Odense Robotics Startup Programme at færdigudvikle robot-prototypen, der med AI kan sortere deponiaffald på genbrugspladser, fastslår Sina Pour Soltani:

"Med kunstig intelligens kan man flytte ansvaret for at sortere affald fra mennesket til maskinen. Enorme mængder affald ender i deponi på genbrugspladsen, selvom det slet ikke hører til der og kunne være genanvendt eller udnyttet til energiproduktion. I deponicontaineren ser man alt muligt usorteret affald: Mineraluld, træ, gipsplader og selv ipad-opladere og gamle videospil. Det skal vores kunstige intelligens detektere, inden det ryger i den forkerte container.” På længere sigt ser Aris Robotics et stort marked åbne sig:

"Kunstig intelligens er noget af det, som rykker allermest på mange områder lige nu, og genanvendelse er jo tidens løsen. Derfor har vi valgt at tackle et af kerneproblemerne inden for den grønne omstilling: Håndtering af vores affald og vores ressourcer. Det første mål er at kunne sortere deponiaffald, næste skridt kunne være småt brændbart. Derefter er der rig mulighed både i det offentlige rum, hos virksomhederne og tættere på det private,” siger Sina Pour Soltani, som har store forventninger til arbejdet i hubben:

"Vi begynder at træne robottens kunstige intelligens tidligt i det nye år, og til sommer satser vi på at have gang i en egentlig testproduktion hos Odense Renovation”.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik