Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Servitization er for mange virksomheder en udfordrende rejse, der kræver dedikation fra ledelsen, nye kompetencer, opkvalificering af medarbejdere og forandringer i organisationen. Dertil kommer udfordringer forbundet med at implementere ny teknologi og udvikle datadrevne services. Det er blot nogle af de udfordringer, som det nye projekt – Servitize.DK – skal adressere, fremhæver projektparterne.
  • Servitization er for mange virksomheder en udfordrende rejse, der kræver dedikation fra ledelsen, nye kompetencer, opkvalificering af medarbejdere og forandringer i organisationen. Dertil kommer udfordringer forbundet med at implementere ny teknologi og udvikle datadrevne services. Det er blot nogle af de udfordringer, som det nye projekt – Servitize.DK – skal adressere, fremhæver projektparterne.

13.02.2019, 17:37

29 millioner til servitization-initiativ

Industriens Fond uddeler 29 millioner kroner til et projekt, der skal udforske mulighederne med produktrelaterede serviceydelser, døbt Servitize.DK, der spås at kunne skabe ny milliardomsætning hos danske fremstillingsvirksomheder.


Med servitization menes forretningsmodeller, hvor industrivirksomheders transformeres fra primært at være produktleverandører til i højere grad at sælge services knyttet til produkterne.

De 29 millioner kroner til projektet, som Industriens Fond har bevilliget, går til projektet døbt Servitize.DK, hvor deltagerne er FORCE Technology, CBS, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Alexandra Instituttet.

At mestre produkt-service-forretningsmodeller er i dag en afgørende konkurrenceparameter i mange brancher, og mange virksomheder kan hente ny vækst gennem serviceydelser. Ud over attraktive indtjeningsforbedringer, så kan brugen af serviceydelser også være med til at forlænge et produkts levetid og graden af genanvendelse, og samtidigt skabe et tættere bånd mellem virksomhed og kunde, fremhæves det.

Nærmere bestemt skal projektet hjælpe danske virksomheder med at implementere servitization i forretningen, fremhæves det. Det gøres ved at understøtte udviklingen af konkrete produktservicekoncepter, herunder ved at sætte spot på strategi, ledelse, teknologi, design, organisering og netværk. Det skal ske med en tæt kobling til forskningen, der blandt andet skal belyse, hvordan servitization kobles til den strategiske digitale transformationsproces, som mange virksomheder står over for, påpeges det.

”Med udviklingen inden for Industry 4.0 står industrien overfor enorme forandringer, som med de rette tiltag også kan medføre enorme muligheder,” siger CTO hos FORCE Technology, Juan Farré, og fortsætter:

”Ved at koble data, serviceydelser og produkter i nye koncepter og forretningsmodeller, kan klassiske ordreproducerende virksomheder blive fremtidens integrerede servicevirksomheder. Denne transformation er afgørende for Danmarks fremtid og kan kun løftes i bredt samarbejde med de mest kompetente aktører – og de er nu samlet i ét samlet initiativ.”

Professor MSO på CBS, Juliana Hsuan, tilføjer:

”Skiftet hen mod en servicetankegang kræver en radikal omstilling af forretningsmodellen til at omfavne de udfordringer og muligheder, der ligger forude. Ved at fremme viden om, hvordan virksomheder arbejder med deres strategi og hvordan de håndterer synergien mellem produkt, service og data, er vores målsætning at styrke danske virksomheders konkurrenceevne.”

Servitize.DK-projektet løber over fire år og ambitionen er, at det bidrager til at sætte et markant aftryk på dansk erhvervsliv, så flere virksomheder omfavner mulighederne i servitization, og dermed styrker konkurrenceevnen i en global økonomi, hvor serviceydelser målrettet kundens behov, bliver en stadig mere central konkurrenceparameter, konstaterers det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik