Siemens A/S tilbyder aktuelt gratis adgang til mere end 200 webbaserede træninger med 30 dages prøveperiode til Sitrain Access.
Der er p.t. adgang til at opnå gratis 30 dages prøveperiode til Sitrain Access, og her få adgang til over 200 webbaserede træninger, heriblandt producentens “Basics of Industrial Networks”-serie, oplyser Siemens.
Som OT-tekniker benytter man sig oftest af netværksforståelse opbygget igennem årene på anlæg og applikationer, man arbejder med. Nogle gange støder man på kommunikationsscenarier, der ikke umiddelbart er en direkte forklaring på. Men forklaringen er der som oftest, hvis man ønsker at finde den.
Efterspørgslen efter netværksforståelse fra branchen er således stigende. Dertil kommer også forståelsen for netværkssikkerhed, som udgør en væsentlig del af IEC 62443-standarden. Men hvordan kickstarter man denne rejse for sig selv eller for den person i afdelingen, som altid bliver tilkaldt, når der er bøvl på linjen?
Alt efter hvor man er på rejsen, kan Sitrain Access give en introduktion med sine over 200 webbaserede træninger, som man kan gennemgå i eget tempo, hedder det i forbindelse med muligheden for at registrere sig og få 30 dages gratis adgang til Sitrain Access-platformen.
Der er mulighed for at læse nærmere om den aktuelle løsning ved at klikke på lænken her
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: