Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Leuzes CMS 700i-konturmålingsystem anbefales til eksempelvis udmåling af pakker i forbindelse med E-handel.
  • Leuzes CMS 700i-konturmålingsystem anbefales til eksempelvis udmåling af pakker i forbindelse med E-handel.

10.02.2020, 16:09

3D-opmåling af volumen

Leuze Electronics introducerer med CMS 700i et 3D-system til konturmåling, og dermed et system til måling af volumen. En komplet løsning til fejlfri opbevaring af varer som kunden kan overvåge via en webbaseret konfiguration, fremhæver producenten.


Med CMS 700i præsenterer Leuze et  3D-system til konturmåling. Det er baseret på CML 730i´s  målende lysgitre, og kan tilpasses  specifikke kundekrav.

CMS 700i måler konturerne og positionerne af forbipasserende emner, uanset deres form og overfladestruktur. Selv flade emner som eksempelvis plastikposer kan måles præcist og økonomisk uden komplicerede kamerainstallationer. Minimumstørrelsen af højde, bredde og længde er 5 gange 50 gange 50 millimeter. Information om emnerne kan bruges til at optimere pakning af en palle, eller til indkomne varer. Emner, der er vredet ud af form eller på anden måde ændret, bliver pålideligt opdaget, så problemer eller nedetid undgås ved automatisk opbevaring. CMS 700i forøger således systemets tilgængelighed og omkostningseffektivitet. Kunden kan nemt sætte systemet i gang og vedligeholde det via fjernkontrol med det intuitive WebConfig, fremhæver Leuze.

Det komplette system omfatter alle komponenter i ét varenummer, styrekabinet, montagebeslag og tilslutning. Udskiftning af komponenter sker effektivt og nemt, hvilket sparer kunden for tid og omkostninger.

Interface til Ethernet TCP/IP eller PROFINET sikrer hurtig integrering af 3D-konturmålingssystemet. Systemet kan modtage data fra andet udstyr, for eksempel fra vægte eller stregkodelæsere, via et åbent Ethernet-interface, og sende data videre med tidsangivelse. 

CMS 700i kan frit kombineres med ekstra funktioner, og er egnet til både nye og eksisterende systemer inden for intralogistik, understreger Leuze.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik