Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Torben Daugbjerg Jensen kan 2. juli fejre 40 års-jubilæum hos Alfa Laval i Søborg.
  • Torben Daugbjerg Jensen kan 2. juli fejre 40 års-jubilæum hos Alfa Laval i Søborg.

17.06.2019, 14:57

40 års-jubilæum hos Alfa Laval

Alfa Laval meddeler, at Torben Daugbjerg Jensen i år kan fejre 40 års-jubilæum ved Alfa Laval Copenhagen.


Torben Daugbjerg Jensen har været længere tid om at nå 40 års-jubilæet end de fleste, og kollegaerne kalder ham »den menneskelige yoyo«, men, der er også noget boomerang i Torben Daugbjerg Jensen, som tirsdag den 2. juli runder 40 års-jubilæum hos Alfa Laval i Søborg ved København.

"Jeg kommer altid tilbage – og tilbage til det samme. I dag arbejder jeg to meter fra, hvor jeg startede som maskinarbejder i 1976," fortæller han.

Når han har været 43 år om at fejre 40 års-jubilæum, skyldes det således, at han to gange var ude for, at hans afdeling blev flyttet til Sverige, og han derfor fik arbejde i andre firmaer i kort tid; men han kom hurtigt tilbage:

"Det har altid været en kanonarbejdsplads, og man får Alfa Laval ind under huden," siger han.
Torben Daugbjerg Jensen, der i dag arbejder på testlaboratoriet og har titel Test Technician, har været rundt i verden for Alfa Laval, og har blandt andet boet et par år i Sydafrika med familien. Reparation og inspektion af firmaets produkter til blandt andet skibe og marineindustrien bringer ham jævnligt rundt til kunder verden over, hvilket også har givet ham længere ophold i Canada, Kina og Sydamerika.

Torben Daugbjerg Jensen havde sidste år 94 rejsedage, og holder stadig af at komme ud hos kunderne med fokus på at aftaler skal overholdes og kunderne skal være tilfredse.
Hos Alfa Laval er Torben Daugbjerg Jensen også aktiv i Fællesklubben, som blandt andet arrangerer to årlige besøg af omkring 100 pensionerede kolleger, ligesom han med stor fornøjelse kaster snøren ud i firmaet fiskeklub. Og så finder man ham også hyppigt ved billardbordet i boligforeningen i Gladsaxe.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik