Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Siden lanceringen i 2014 er der i regi af MADE igangsat mere end 100 forskningsprojekter inden for områder som robotteknologi, smarte fabrikker, 3D-print og dataopsamling. Forskningen sker i tæt samarbejde mellem universiteter, virksomheder og GTS-institutter med fokus på at løse fælles udfordringer i danske produktionsvirksomheder, fremhæves det.
  • Siden lanceringen i 2014 er der i regi af MADE igangsat mere end 100 forskningsprojekter inden for områder som robotteknologi, smarte fabrikker, 3D-print og dataopsamling. Forskningen sker i tæt samarbejde mellem universiteter, virksomheder og GTS-institutter med fokus på at løse fælles udfordringer i danske produktionsvirksomheder, fremhæves det.

06.02.2019, 15:34

500.000 til innovative unge produktionsforskere

Otto Mønsteds Fond og MADE går nu sammen for at hylde innovative unge forskere inden for de seneste produktionsteknologier med flere priser og samlet en halv million kroner i rejselegater ved MADE's årsdag den 22. maj i Industriens Hus.


Med to nye priser på samet 500.000 kroner vil Otto Mønsteds Fond og Manufacturing Academy of Denmark, MADE, fremover i et samarbejde hylde unge forskere, der har banebrydende idéer eller leverer værdifulde løsninger til den danske industri, annoncerer MADE.

Nærmere bestemt bliver Otto Mønsteds Fond sponsor for en pris, der går til en ph.d. eller postdoc i MADE, hvis forskning ved et af de fem universiteter i MADE-samarbejdet skaber ekstraordinært innovative løsninger til dansk industri. Prisen får navnet The Otto Mønsted Foundation’s MADE Award.

Endvidere lancerer Otto Mønsteds Fond også prisen Den Lyse Idé (The Bright Idea), der skal gå til studerende (bachelor, kandidat, ph.d., postdoc eller en gruppe af unge forskere), som har en idé eller udviklet en løsning med et stort potentiale.

"Vi er glade for at, at Fondens formand Bo Stærmose til maj for første gang kan uddele The Otto Mønsted
Foundation’s MADE Award og Den Lyse Idé, idet Fondens hovedformål er at bidrage til Danmarks handel og
industri.

"Otto Mønsted forstod at kombinere handel og teknologi og at anvende teknologiske løsninger til at
industrialisere produktionen," siger direktør i Otto Mønsteds Fond og A/S, Nina Movin, og fortsætter:

"MADE har en vision om produktion i verdensklasse i Danmark og beskæftiger sig netop med at anvende
forskning i danske produktionsvirksomheder. Et samarbejde med MADE om en pris ligger derfor helt i tråd
med Otto Mønsteds Fonds fokus på at støtte aktiviteter, der kan øge Danmark og danske virksomheders
muligheder for at gøre sig gældende på det globale marked."

The Otto Mønsted Foundation’s MADE Award består af et rejselegat på 100.000 kr. til vinderen og på 50.000 kr. til andenpladsen. The Bright Idea gives til tre forskere eller forskerteams, som tildeles henholdsvis 200.000 kr., 100.000 kr. og 50.000 kr. til at videreudvikle sin idé eller løsning.

2019-indstillingen af nominerede til de to nye priser er åbnet, og vinderne udpeges ved MADE's årsdag den 22. maj i Industriens Hus.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik