Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
De 3.000 kvadratmeter kølelager samt 3.000 kvadratmeter store frostlager med en loftshøjde på 11 meter er netop taget i brug i Ishøj af HAVI Logistics.
  • De 3.000 kvadratmeter kølelager samt 3.000 kvadratmeter store frostlager med en loftshøjde på 11 meter er netop taget i brug i Ishøj af HAVI Logistics.

17.06.2019, 08:39

6.000 kvadratmeter køle- og fryselager

Det landsdækkende køle- og energi-leverandør Multi Køl & Energi har netop leveret køle- og frysesektionen i et kæmpestort og nyopført fødevarelager i Ishøj til CASA A/S, der udlejer lageret til HAVI Logistics ApS.


En af verdens største Supply Chain Management-aktører, HAVI Logistics, har netop overtaget et stort lager for fødevarer i Ishøj, hvorfra man skal levere alle fornødenheder til restaurantkæder i Danmark.

Multi Køl & Energi har stået for de tekniske installationer i det 3.000 kvadratmeter kølelager og det 3.000 kvadratmeter store frostlager – begge med en loftshøjde på 11 meter. Projektet blev igangsat for et år siden og blev udbudt som et funktionsudbud. Opgaven blev givet til Svend Nielsen fra Multi Køl & Energi, der har projekteret og dimensioneret hele anlægget i henhold til HAVI’s krav og ønsker.

Anlægget blev leveret til aftalt tid. Inden afleveringen blev begge haller langsomt frosset ned med 1,5 grader i døgnet, så den forholdsvis nystøbte beton ikke skulle tage skade.

Køle/fryse-lageret er forsynet med et CO2-køleanlæg fra Advansor. Det er opbygget med 6 sty. kølerums-fordampere og 6 styk frostrums-fordampere fordelt på i alt 4 haller. Hele anlægget er udstyret med Danfoss-automatik til fjernovervågning. Det giver mulighed for at følge anlægget via en pc med netopkobling eller via en App på Smartphones.

Når kølelageret er i brug, skal det køre med en temperatur på mellem 1,5 og 2,5 grader, mens frostlageret skal køre med minus 23,0 grader. Frostrums-fordamperne er desuden udstyret med varmgas-afrimning, varmgas eller hot gas, der er en del af den normale kølecyklus. Dermed sparer man meget strøm, idet man ikke skal bruge el til varmelegemer i fordamperne.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik