Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Den hidtidige hovedaktionær Kim Nielsen (t.v.) giver hånd på salget af 70 procent af aktionerne i HNC Group til CFO Niklas Enmark (t.h.), Momentum Group.
  • Den hidtidige hovedaktionær Kim Nielsen (t.v.) giver hånd på salget af 70 procent af aktionerne i HNC Group til CFO Niklas Enmark (t.h.), Momentum Group.

13.06.2022, 09:42

70 procent af HNC Group solgt til svenske Momentum

Med tilbagevirkende kraft pr. 1. juni er HNC Group A/S nu en del af Momentum Group AB, der har købt 70 procent af aktierne, og herunder også af datterselskaberne Saniflow ApS og HNC Technik GmbH.


HNC Group, som primært udvikler og producerer løsninger inden for automatisering og procesoptimering til fødevare- og medicinalindustrierne, meddeler, at man nu indgår i Momentum Group, idet den svenske koncern har købt 70 procent af aktierne. Handlen omfatter hele HNC Group og de tilhørende virksomheder Saniflow og HNC Technik, oplyser den hidtidige hovedaktionær Kim Nielsen, HNC Group.

Han glæder sig over, at HNC Group fortsætter som et selvstændigt selskab i Momentum Group, og under den eksisterende ledelse med Christian Qvist-Pedersen i spidsen. HNC Group forbliver som udgangspunkt i de nuværende lokaliteter på adressen i Vemmelev. Salget til Momentum Group er samtidig begyndelsen på et generationsskifte i HNC Group, hvor Kim Nielsen benytter lejligheden til at træde yderligere et skridt tilbage, for fremover at bruge sine kræfter på udvikling samt eksportrelaterede opgaver.

Opkøb er en vigtig del af Momentum Groups vækststrategi, fastslår den svenske koncerns CEO og President Ulf Lilius, som glæder sig over at tage skridtet ind i ; Components & Automation sammen med HNC Group:

"HNC Group en veletableret virksomhed med stærke kunderelationer til industrien og engagerede medarbejdere med høj kompetence. Købet udvider koncernen geografisk og giver os adgang til et stærkt tilbud inden for produktvertikaler, som vi kender. Vi ser derfor gode muligheder for yderligere udvikling, vækst og opkøb inden for industrielle komponenter og serviceydelser på det danske marked," fastslår Ulf Lilius.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik