Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
De tre dage med El & Teknik 2018-messe tiltrak 8.488 besøgende.
  • De tre dage med El & Teknik 2018-messe tiltrak 8.488 besøgende.

18.05.2018, 09:03

8.488 besøgte El & Teknik 2018

El & Teknik, der afholdtes over dagene 15. til 17. maj tiltrak i alt 8.488 gæster i de fyldte messehaller i Odense. Antallet af gæster har været meget ligeligt fordelt hen over de tre messedage, og ude på standene har der været højt humør og stor entusiasme under hele messen, fremhæver arrangørerne.


Mange udstillere er meget tilfredse med deres udbytte af El & Teknik 2018, da det for dem i år har været den rigtige type fagfolk, som har valgt at besøge netop deres stand.

De mange studerende på førstedagen er for mange blevet betragtet som fremtidige kunder på den lange bane, mens anden- og tredjedagen primært har været med potentielle kunder på den korte bane.

Det faglige aspekt har hele vejen igennem være i fokus på El & Teknik 2018, hvor 34 indlæg og mini-kurser er blevet afviklet på de tre dage.

Ved scenen for Fagligt Forum har der især under Steen Søgaards indlæg om de nye elsikkerhedsregler været godt fyldt på tribunen, mens indlæggene ved IDA-scenen og mini-kurserne har været mere end velbesøgt – en tendens der bekræfter, at branchen har en stor efterspørgsel og lyst efter ny viden, nye produkter, netværk og faglighed, og at fagmesser er det oplagte sted at få den samlede pakke på én gang.

Fra VELTEK og Dansk Energi lyder derfor en kæmpe tak for denne gang, og på gensyn til El & Teknik 2020, der løber af stablen den 12 til 14. maj 2020.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik