Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Danfoss Drives 2018-kursuskataloget omfattende to dybdegående kurser i VLT og VACON.
  • Danfoss Drives 2018-kursuskataloget omfattende to dybdegående kurser i VLT og VACON.

23.02.2018, 13:51

Årets Drives-kursusprogram ude nu

I løbet af 2018 tilbyder Danfoss Drives to dybdegående kurser i VLT og VACON, som skal ruste deltagerne til optimering med - og give en bred viden inden for - frekvensomformerne.


Danfoss Drives vil også i år holde kursusdeltagerne opdateret omkring tendenser, metoder og funktioner, der sparer endnu mere energi eller øger kvaliteten af produkter eller reducerer nedetiden i processer.

Alt efter behov, kan man vælge mellem det populære grundkursus eller det udvidede applikationskursus, fremhæver Danfoss Drives om de to dybdegående kurser i VLT og VACON, som skal give en bred viden inden for frekvensomformerne. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

Danfoss Drives Basis er et grundkursus, der varer i tre dage, og henvender sig til teknisk personale, som blandt andet arbejder med projektering, installation og veligeholdelse af udstyr, hvor frekvensomformere indgår.

Kurset kræver et grundlæggende kendskab til el-teknik og giver deltagerne viden om installation, programmering, idriftsætning og fejlfinding på produktet. Principperne bag frekvensomformerens funktiongennemgås og der veksles mellem teori og praktiske øvelser, hvor hovedparten er praktisk.

Datoer for kurset er: 10. til 12. april, 11. til 13. september og 13. til 15. november.

Det udvidede kursus – Danfoss Drives Applikationskursus - varer i to dage og henvender sig særligt til elektrikere, teknikere og ingeniører, der ønsker et dybere kendskab til VLT og VACON samt de tilhørende applikationer.

Kurset forudsætter, at man har deltaget i grundkurset, og er tilrettelagt med hovedvægt på programmering og betjening med betjeningspanel og PC-software. Derudover udføres praktiske programmerings- og belastningsøvelser som eksempelvis hejseapplikation, PM-motor og energioptimering i pumpe- og ventilatorapplikationer. Her vil der også være mulighed for en eventuel snak om egne aktuelle applikationer.

Datoer for kurset: 15. til 16. maj, 26. til 27. september og 27. til 28. november.

Kurserne udbydes i samarbejde med Danfoss Drives Service Partner og holdes i deres lokaler i Galten, tæt ved Aarhus. Begge kurser tager udgangspunkt i følgende Danfoss Drives produkterne: VLT FC 102, FC 202, FC 302 og VACON 100 samt NXP.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: