Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Hos Alfa Laval Kolding er man naturligvis glad for nomineringen, fastslår direktør Ole Rudbeck Petersen.
  • Hos Alfa Laval Kolding er man naturligvis glad for nomineringen, fastslår direktør Ole Rudbeck Petersen.

07.02.2020, 14:00

Årets Virksomhed-nominering til Alfa Laval Kolding

Business Kolding holder 27. februar et stort anlagt awardshow på Comwell Kolding, hvor kommunens erhvervsliv fejres. I alt skal fem priser uddeles, og i år er Alfa Laval Kolding nomineret til hovedprisen: Årets Virksomhed.


Hvert år hylder Business Kolding erhvervslivet i Kolding Kommune ved AWARD-showet, hvor fem priser uddeles til virksomheder, der har gjort sig ekstraordinært bemærket. I år er det med Alfa Laval Kolding blandt de nominerede til prisen Årets Virksomhed, som uddeles til en virksomhed, der har haft en særlig positiv udvikling og bidraget til vækst i lokalområdet. 

"Det er først og fremmest en stor cadeau til vores medarbejdere, der fortjent bliver påskønnet for deres store indsats. Derudover er det på mange måder en blåstempling af vores aktiviteter og arbejde i byen," siger administrerende direktør i Alfa Laval Kolding Ole Rudbeck Petersen.

Det er en jury bestående af repræsentanter fra bestyrelsen i Business Kolding, der har udvalgt de tre nominerede, som foruden Alfa Laval Kolding tæller Hotel Koldingfjord og Vetaphone. De har blandt andet udvalgt virksomhederne med udgangspunkt i parametre som innovation, vækst og social ansvarlighed.

"Innovation er et afgørende konkurrenceparameter for os, hvis vi skal hjælpe vores kunder med at imødese fremtidens vilkår og udfordringer, og derfor står vores produktudviklingen aldrig stille. Derudover forpligter det naturligvis at være Koldings største virksomhed. Vi sætter en dyd i at give noget tilbage både i form af sponsorater til lokale idrætsforeninger ikke mindst i form af vækst og arbejdspladser i kommunen," fortæller Ole Rudbeck Petersen.

I årenes løb er Alfa Laval Koldings tilstedeværelse i byen kun blevet styrket. Med en årlig omsætning på cirka to milliarder kroner beskæftiger virksomheden i dag 700 medarbejdere. Endvidere er der investeret massivt i nye faciliteter, der skal styrke virksomhedens muligheder for yderligere vækst.

"Kolding Kommune og Trekantområdet er i en rigtig sund udvikling, og vi er stolte af at være med til at drive den vækst fremadrettet også," fastslår Ole Rudbeck Petersen.

AWARD ’20-eventet holdes den 27. februar på Comwell Kolding, hvor det er en SMS-afstemning blandt aftenens publikummer, som afgør, hvem der løber med titlen som Årets Virksomhed.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik