16.10.2020, 07:18
Lasse Staal fra Addifab Aps er med til at inspirere i en vanskelig tid, og derfor er han indstillet til Årets Ejerleder 2020, hvor PwC, Nykredit og Dansk Erhverv hylder dem, der gør en forskel, fremhæves det.
Under Covid-19-krisen eksploderede behovet for værnemidler. Det fik Lasse Staal fra Jyllinge-virksomheden AddiFab ApS til at kaste sig ud i et projekt med at printe værnemidler. Virksomheden har de seneste fem år ellers holdt sig til at bygge 3D-printere.
Under Covid-19-krisen opstod et akut behov for værnemidler og efter blot tre ugers udvikling og tests i Danmark stod Addifab klar til at producere en filter-adapter til dykkermasker. Derfor hylder juryen bag Årets Ejerleder 2020 ham.
Idéen opstod hos en samarbejdspartner, Emergency Medicine Specialist. At Lasse Staal havde mod på at gå i gang med projektet, velvidende at produktet kun kunne sælges i en begrænset periode, skyldes ikke mindst et passioneret team og en meget fleksibel produktionsmetode. MiMo, som produktet hedder, virker og er solgt til og brugt af hospitalspersonale i Canada, Sverige og Storbritannien. Der blev under perioden med mangel på almindelige værnemidler solgt i alt 3.500 styk.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: