Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Det er svært for el- og VVS-installationsvirksomhederne at finde egnede unge til de faglige uddannelser,  fastslår underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ.
  • Det er svært for el- og VVS-installationsvirksomhederne at finde egnede unge til de faglige uddannelser, fastslår underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ.

16.05.2018, 14:35

Akut mangel på VVS-lærlinge

Stadig flere VVS-virksomheder oplever, at det bliver sværere at skaffe det nødvendige antal lærlinge. Derfor er der ifølge brancheorganisationen TEKNIQ brug for langt flere dygtige unge i branchen.


De danske VVS-installationsvirksomheder har efterhånden støvsuget erhvervsskolerne for lærlinge. Ifølge en aktuel medlemsundersøgelse fra TEKNIQ Installationsbranchen oplever cirka halvdelen af virksomhederne, at det er blevet sværere at rekruttere arbejdskraft indenfor det seneste år. Og ud af dem vurderer hele 37 procent, at det er blevet sværere at skaffe lærlinge. Sidste år var det tilsvarende tal 24 procent, mens det i 2016 var nede på 18 procent.

”Vi står nu i en situation, hvor virksomhederne simpelthen har svært ved at få det antal lærlinge, der er brug for, hvis den øjeblikkelige vækst i branchen skal fastholdes,” siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, der repræsenterer de danske el- og VVS-installationsvirksomheder.

Udviklingen understreges af, at antallet af VVS-lærlinge i skolepraktik er styrtdykket de senere år – fra 130 i februar 2015 til blot 35 samme måned i år. Samtidig har vvs-virksomhederne taget over 30 procent flere lærlinge i årets første to måneder. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

”Det er positivt, at VVS-installationsvirksomhederne er så gode til at lukke mange unge ind på arbejdsmarkedet, og at en stigende andel af lærlingene får en læreplads ude i virksomhederne. Men vi er nødt til at sikre den fremtidige ”fødekæde”, hvis ikke vi skal ende med en alvorlig lærlingemangel,” siger Tina Voldby.

For at trække flere unge ind på vvs-energiuddannelsen har TEKNIQ sammen med Blik- & Rørarbejderforbundet i flere omgange kørt kampagner for at brande branchen og rekruttere elever til vvs-energiuddannelsen. Næste runde af kampagnen starter i midten af maj og fortsætter derefter både i efteråret og igen i januar næste år.

”Kampagnen har haft en mærkbart positiv effekt på søgningen til uddannelsen, og det er vigtigt, at indsatsen fortsætter og intensiveres, også ude på folkeskolerne, hvis de unge for alvor skal have øjnene op for uddannelsen,” siger Tina Voldby og uddyber:

”Med en VVS-energiuddannelse bliver man en central del af den grønne omstilling og får både adgang til en lang række spændende karrieremuligheder og løn under uddannelsen og træder ind i en branche, hvor alle døre står åbne,” siger Tina Voldby.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik