Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Produktionssted etfor Arla Foods i Falkenberg har haft succes med Baumers FlexFlow-flowsensor er.
  • Produktionssted etfor Arla Foods i Falkenberg har haft succes med Baumers FlexFlow-flowsensor er.

11.06.2020, 14:36

Arla Foods-succes med Baumers FlexFlow

Baumer FlexFlow har imponeret hos Arla Foods i svenske Falkenberg. Ikke mindst for løsningens enkle installation og effektive overvågning af strømningshastighed og medietemperatur.


Arla FoodsFalkenberg har for første gang skabt transparens i energiforbruget i produktionen af hytteost. 

I den forbindelse anvendes Baumers flowsensor FlexFlow, der - ud over gennemstrømningen - også kan måle medietemperaturen. De besparelser, der dermed bliver mulige i fremtiden, og den enkle installation har hurtigt gjort denne investering omkostningseffektiv, fremhæver Baumer.

Manager Mattias Abrahamsson hos Arla Falkenberg fortæller: 

“I de senere år har vi skærpet vores fokus på overvågningen af energiforbruget i vores anlæg. Men på nogle områder har vi ganske enkelt ikke vidst, hvor energien helt præcist bruges.” 

Den kalorimetriske flowsensor FlexFlow fra schweiziske Baumer har skabt gennembruddet: Arla installerede den på de følsomme steder i køle- og varmesystemet og kunne på grundlag af måleresultaterne for første gang danne sig et tydeligt billede af energiforbruget, fortæller Mattias Abrahamsson. Dermed kan mejeriproducenten nu udarbejde konkrete tiltag til at reducere den anvendte energi.

Flowsensoren FlexFlow er et resultat af det symmetriske og centrerede design med et sensorelement foran sensorspidsen, hvilket betyder, at sensoren kan installeres optimalt i processen uafhængigt af monteringsposition og retning. 

Flowsensoren har et robust kabinet af rustfrit stål med komplet elektronik, og dermed undgår man en dyr ledningsføring og montering i styreskab. Desuden opfylder FlexFlow kapslingsklassen IP 68 (Baumer proTect+), hvilket i kombination med de anvendte materialer gør den egnet til hygiejniske anvendelser. Det maksimale temperaturområde er på op til 150 grader Xelsius, som betyder, at den også er egnet til Sterilization-In-Process-opgaver, SIP.

Arla har allerede installeret cirka 15 af flowsensorerne i kølekredsløbet og varmesystemet. I næste trin planlægges det at udstyre CIP-returledningen med sensorerne, så energiforbruget også kan overvåges og optimeres her. Mattias Abrahamsson er rigtig godt tilfreds: 

“Det har vist sig som en omkostningseffektiv løsning. Og eftersom de sensorer, der allerede er installeret, leverer de pålidelige resultater, vi skal bruge, installerer vi nu flere og flere af dem".


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik