Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
AU-adjunkt Pernille Klarskov Pedersen leder forskningsprojektet, der vil fremstille sensorer, der kan måle tornadoer i nano-størrelse. (Foto: AU Foto)
  • AU-adjunkt Pernille Klarskov Pedersen leder forskningsprojektet, der vil fremstille sensorer, der kan måle tornadoer i nano-størrelse. (Foto: AU Foto)

14.09.2021, 15:38

AU-projekt vil måle tornadoer i nano-størrelse

Fremtidens computerteknologi kan stå og falde med et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet, AU, der sigter efter at udvikle en sensor, der kan læse såkaldte skyrmioner – ekstremt små magnetiske hvirvler, der er blevet spået en kæmpe fremtid som lagermedie.


Et team af AU-forskere har modtaget 2,8 millioner kroner, fra Danmarks Frie Forskningsfond, til at udvikle en optisk sensor, der skal kunne afkode hvirvelretningen for såkaldte skyrmioner: Ufatteligt små stabile hvirvler i magnetiske materialer, som er skabt af elektroners rotation omkring sig selv. Hvirvelretningen for disse ultrasmå nano-størrelses tornadoer kan nemlig repræsentere binær kode – 0 og 1 afhængig af hvirvlens retning – og skyrmioner er derfor udråbt som lovende kandidat som bits i fremtidens computerteknologi.

”I dag lagrer vi data som binær kode på magnetiske lag i harddiske. Men skyrmioner kræver langt mindre strøm og genererer langt mindre varme i forhold til at skrive og læse ferromagnetiske domæner, som vi gør det i dag, når vores computere lagrer data i 0’er og 1-taller,” siger adjunkt og projektets leder Pernille Klarskov Pedersen, AU's Institut for Elektro- & Computerteknologi. 

”Med baggrund i et nyt studie, som har forudsagt, at skyrmioner kan oscillere med teraHertz-frekvenser, vil vi udvikle en optisk sensor baseret på netop terahertz lys. En optisk sensor vil tilbyde en lang række fordele blandt andet fleksibilitet, robusthed samt at kunne detektere med lysets hastighed,” siger Pernille Klarskov Pedersen, og fortsætter:

”Nu starter vi stille og roligt ud med strukturerede materialer, altså materialer som er udformet til at have skyrmioner, og så må vi se, hvad der kan lade sig gøre. Men hvis det viser sig, at vi faktisk kan måle skyrmioner med terahertz lys, vil det være banebrydende for al computerteknologi fremover. Det er en kæmpe udfordring, vi har stillet for os selv her, men målet er virkelig også det værd”.

Pernille Klarskov Pedersens projekt, OpSky, starter officielt den 1. oktober, og løber i tre år.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik