Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
AVN Teknik-standen i Hal J har hele åbningsdagen haft mange forbi.
  • AVN Teknik-standen i Hal J har hele åbningsdagen haft mange forbi.

13.11.2018, 20:49

AVN Teknik fik god FoodTech-start

AVN Teknik A/S meddeler, at firmaet er kommet godt fra start på FoodTech 2018-messen, som løber til og med torsdag den 15. november i Herning.


AVN Tekniks produktchef Flemming Blauert er imponeret over det høje faglige niveau som han har mødt hos de besøgende på førstedagen af FoodTech 2018-messen.

”Det er derfor, at vi bliver ved med at udstille år efter år på FoodTech messen. Der er mange maskinbyggere til fødevareindustrien, og når hele fødevarebranchen er samlet, så bliver vi nødt til at være repræsenteret for at få målgruppen i tale, og hvilket mere oplagt sted end på FoodTech-messen," siger Flemming Blauert.

Han peger på, at det siden åbningen har summet med liv i alle kroge af hallerne, og der har været stor besøgsaktivitet på firmaets stand.

"Der er blevet spurgt flittigt ind til de mange muligheder og fordele ved at anvende eksempelvis firmaets elektriske aktuatorer i fødevareindustrien frem for pneumatik- og hydrauliksystemer:

"Elektriske aktuatorer kan for eksempel eliminere muligheden for kontaminering af fødevareproduktionen, grundet udslip af hydraulikolie eller kondensvand samt bakterieholdig luft, og derfor er elektriske aktuatorer en perfekt løsning til fødevareindustrien," siger Flemming Blauert.

Den præmierede verdensnyhed Mini aktuatoren MLA har også trukket mange besøgende ind på standen. Der er også stor interesse for lineære føringer, og du kan også se et stort udvalg af Motorised Lead Screws, som fås i ikke mindre end 453 varianter. MaxJacaktuatoren er nok den, ifølge Flemming Blauert, som har fået mest opmærksomhed. Det skyldes blandt andet at MaxJac-aktuatoren er modstandsdygtig over for kontakt med salt, olie, syre og andre aggressive væsker.

MaxJacaktuatoren har desuden en tæthedsgrad på IP69K, så du undgår investering i ekstra beskyttelse af aktuatoren og vedligehold. Tæthedsgraden på IP69K gør det muligt at rengøre aktuatoren med varmtvands-højtryksspuling med vand på op til 80 grader ved 100 bar, hvilket er ideelt i fødevareproduktion, fremhæver Flemming Blauert.

"Det har således været en hektisk åbningsdag. Vi har allerede nu fået flere spændende opgaver, som vi glæder os til at arbejde på, når messen slutter, så for os har det været en rigtig god start på FoodTech messen”, fastslår Flemming Blauert.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik