Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Comaus Agile1500 bliver fremvist på Automationsdagen den 8. juni hos Egatec sammen med AURA, e.DO og andre automationsløsninger.
  • Comaus Agile1500 bliver fremvist på Automationsdagen den 8. juni hos Egatec sammen med AURA, e.DO og andre automationsløsninger.

07.06.2018, 07:17

Banebrydende AGV hos Egatec

Den 8. juni er der Automationsdag hos Egatec, hvor blandt andet Comaus Agile1500, der er en fleksibel AGV med stor styrke, vises frem.


Automatic Guided Vehicles, eller bare AGV´er, bruges til at transportere paller og produkter med stor præcision. De spiller en stigende rolle inden for transport og logistik på grund af deres høje effektivitet og sikkerhed. Agile1500 er Comaus seneste løsning på området, der herhjemme distribueres af fynske Egatec. Løsningen er designet til industriel brug og kan integreres i enhver produktion for optimering af intern logistik.

AGV’en er en af de seneste lanceringer fra den italienske robotproducent Comau, som også omfatter den kollaborative robot AURA og uddannelsesrobotten e.DO. Som navnet indikerer, så har Agile1500 en lasteevne på 1.500 kilogram, selv om den kun er på størrelse med en EUR-palle. Derudover er den multifunktionel. Afhængig af applikation kan den eksempelvis trække op til 5 tons, løfte og køre med last eller fungere som en ”follow me”-vogn, hvor Agile følger én ved for eksempel ordreplukning.

Agile1500 navigerer rundt ved hjælp af forskellige navigationssystemer såsom ”natural navigation”, hvor køretøjet anvender en laserskanner for at genkende naturlige mærker som vægge og andre overflader. Derudover har den mulighed for at benytte sig af mere traditionel navigation såsom magnetisk spot og tape eller reflekser. Den kan også kombinere navigationen, hvilket kaldes ”Multi navigation”. Det bruges når man har behov for at kombinere flere navigationssystemer på samme tid, for eksempel kan man opdele sin rute i flere segmenter hvor hvert segment kan tildeles en bestemt navigation så Agile kan levere hurtigt og sikkert.

Takket være de indbyggede skannere, tilbyder Agile1500 et højt niveau af sikkerhed.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik