Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Automationsteknolog Jens L. Vestergaard t er aktuelt tildelt Dansk El-Forbunds Innovationspris 2020 for hans afgangsprojekt, hvor han har visualiseret, hvad det reelt koster i energiforbrug at drive lakeringsanlægget til bordplader og gjort det synligt, hvor man kan optimere energiforbruget i produktionen.
  • Automationsteknolog Jens L. Vestergaard t er aktuelt tildelt Dansk El-Forbunds Innovationspris 2020 for hans afgangsprojekt, hvor han har visualiseret, hvad det reelt koster i energiforbrug at drive lakeringsanlægget til bordplader og gjort det synligt, hvor man kan optimere energiforbruget i produktionen.

16.07.2020, 07:36

Beckhoff-løsninger i hædret projekt

Automationsteknolog Jens Vestergaard har modtaget Dansk El-Forbunds Innovationspris 2020 for hans afgangsprojekt, der har afsæt i en dansk møbelproducent med sparring, automationsteknologi og support fra Beckhoff Automation samt Holtec Automatic-Nord.


Automationsteknolog Jens Vestergaard har med sit afgangsprojekt fra Erhvervsakademi Dania bevist, hvordan automationsindustrien med en innovativ tilgang, åbne styringsstandarder og visualisering kan løfte IoT-løsninger hele vejen ud til kunden og skabe værdifuld forretningsindsigt.

Det har aktuelt udløst Dansk El-Forbunds Innovationspris 2020 til den 37-årige, som valgte at skifte livet som betonmager ud med en karriere i automationsbranchen. Efter i alt seks års uddannelse og topkarakterer har han ikke fortrudt et sekund. Fire år i voksenlære som automatiktekniker med speciale i elektro blev afløst af den to-årige uddannelse som automationsteknolog. I juni blev han færdiguddannet med topkarakter for afgangsprojektet, der også udløste innovationsprisen.

Jens L. Vestergaard har her valgt at bygge bro mellem automation og IT og skabe ny forretningsindsigt for en dansk produktionsvirksomhed ved at koble data sammen fra forskellige enheder ved hjælp af IoT:

”Jeg er fascineret af koblingen mellem programkode og automation og ønskede at bevise, at automationsindustrien nemt kan opsamle og beregne enorme mængder data fra produktionsmiljøet, samt overføre disse data til en separat server, så de kan holde data på egne hænder i stedet for at lade it-husene overtage,” siger Jens L. Vestergaard.

Afgangsprojektet har sit afsæt i en dansk møbelproducents case, og er udført med sparring, automationsteknologi og support fra Beckhoff Automation, samt sparring fra Holtec Automatic-Nord, som er Solution Provider for Beckhoff.

Han har visualiseret, hvad det reelt koster i energiforbrug at drive lakeringsanlægget til bordplader og gjort det synligt, hvor man kan optimere energiforbruget i produktionen.

Ifølge Niels Graversen, afdelingsleder i Holtec Automatic-Nord og vejleder for Jens L. Vestergaard, har han formået at præsentere data på en innovativ måde, hvor han synliggør potentielle muligheder for energioptimeringer:

”Han bygger bro mellem automation og IT på højt niveau. Netop fordi data forbliver på automationssiden hele vejen fra opsamling over analyse og til lagring på server, viser han en vej for, hvordan automationsbranchen også kan være den rådgivende og styrende part, udover at være udførende part. Automationsbranchen har behov for nysgerrige profiler som Jens L. Vestergaard,” siger Niels Graversen.

I begrundelsen for Dansk El-Forbunds innovationspris står, at Jens L. Vestergaard ”på fornem vis anvender og integrerer styringsteknologier, der kan hjælpe mange produktionsvirksomheder til visualisering af deres energiforbrug og dermed åbner muligheden for at energieffektivisere. Det er et komplekst projekt, der bevæger sig på grænsen af, hvad en nyuddannet automationsteknolog forventes at kunne”.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik