Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
15 års-jubilæet blev fejret behørigt inhouse blandt firmaets nu 25 medarbejdere.
  • 15 års-jubilæet blev fejret behørigt inhouse blandt firmaets nu 25 medarbejdere.

22.11.2019, 14:03

Beckhoff nu 15 år i Danmark

22. november 2004 var opstartsdatoen for Beckhoff Automation Danmark, som i indeværende år har igangsat bygningen af et kommende domicil på nabogrunden i Kolding.


Der var fest internt hos Beckhoff Automation A/S den 22. november, da virksomheden kunne markere 15 år for salgs- og serviceselskabet i Danmark.

Og det er en virksomheden med vokseværk, konstaterer administrerende direktør Michael Nielsen, som i sommers også tog fat på et byggeri på nabogrunden, til de nuværende lokaler i Kolding, hvor der opføres et 1.500 kvadratmeter stort domicil med plads til 50 arbejdspladser, stort lager, kursus- og konferencelokaler, samt træningslokaler med alt testudstyr.

"Tiden er helt rigtig til at skabe optimale fysiske rammer for vores medarbejdere og anvende vores egne intelligente løsninger fra kælder til kvist,” siger Michael Nielsen.

Siden Beckhoff Automation etablerede sig i Danmark har virksomheden haft en stabil årlig vækst på gennemsnitligt 18 procent. Medarbejderstaben er på få år vokset fra til nu 25, og flere kommer til. Det er særligt automationsløsninger til maskinbyggere, vindmølleindustrien, samt sygehuse og andre store bygninger, der skaber væksten.

”Automationsindustrien har taget kvantespring de senere år. Produktion og forretning smelter sammen, så man får fuldt udbytte af alle data og kan øge produktiviteten på tværs af afdelinger, fabrikker og lande. Vi oplever, at markedet er vokset eksplosivt, fordi vi integrerer nye teknologier som cloud, IoT og kunstig intelligens i vores standardsoftware til kunderne,” siger Michael Nielsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik