Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Ejerlederes børn besidder et særligt potentiale til at bære virksomheden videre, fremhæver Industriens Fond.
  • Ejerlederes børn besidder et særligt potentiale til at bære virksomheden videre, fremhæver Industriens Fond.

05.08.2022, 14:58

Behov for flere døtre i familievirksomheder

Det går fortsat trægt med ligestillingen i de øverste ledelseslag i dansk erhvervsliv. En udvikling, der også afspejles i de familieejede virksomheder, konstaterer Industriens Fond.


Aktuelt er der godt 200.000 arvetagere i Danmark, hvoraf cirka halvdelen er kvinder.

Men de er tilgengæld stærkt underrepræsenterede i virksomhederne, konstaterer Industriens Fond, på trods af, at netop denne gruppe kvinder har et særligt ledelsespotentiale:

”Forskning viser, at børn af ejerledere, såkaldte 'next gens', har et særligt potentiale for virksomhedsledelse. De har fået det ind fra barnsben ved middagsbordet, og de har ofte en indsigt i virksomhederne," siger professor Kasper Meisner Nielsen fra Copenhagen Business School, og fortsætter:

"De kender det ansvar, der følger med ledelse, fordi virksomheden ofte er en del af familiens fælles liv. Det potentiale skal vi blive bedre til at udnytte.”

I det Industriens Fond-støttede Projektet 'Next Gen – fremtidens ejerledere' er det derfor ønsket, at vær med til, at flere next gens – herunder især gerne flere døtre – får øjnene op for mulighederne for at overtage virksomheden.

Projektet skal således bidrage til at både sønner og døtre skal kunne udfolde deres potentiale til at overtage, udvikle og lede virksomheder, fremhæver fonden.

Det skal ske gennem workshops, udviklingsforløb og mentorordninger for next gen. Alt sammen på baggrund af ny forskning om next gen og med fokus på gode rollemodeller.

”Det er bevist et utal af gange, at diversitet stimulerer innovation, giver en sundere forretning og gavner bundlinjen," udtaler direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang, og fortsætter:

"Vores konkurrencekraft afhænger i høj grad af vores evne til at tiltrække de rigtige kompetencer, og derfor skal virksomhederne have adgang til den størst mulige talentpulje. Med NextGen-projektet sætter vi ind et sted, hvor det er helt oplagt at tage fat.” 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik