
25.08.2023, 13:22
Ud over produktion af procesanlæg og tanke, såvel som enkeltstående specialmaskiner, så har Beritech Group også et forretningsområde med liftudstyr og transportørløsninger, som er blevet redesignet for at styrke den hygiejniske rengøringsprofil. Automatik & Proces har besøgt den nordjyske maskinbygger for at høre mere om de aktuelle planer.
Af: René Wibholdt
Vækstvirksomheden Beritech har travlt på rigtig mange felter og har fået volumen blandt andet via opkøb. En af overtagelserne gjaldt underleverandøren Oslos ved Thisted, som kom under Beritechs vinger i 2021. Og det er netop Oslos produktprogram af lift- og håndteringsudstyr samt transportører, der er udviklet videre på, og nu er etableret som et forretningsområde, som henvender sig til fødevareindustri, landbaseret fiskeindustri og medicinalindustri. Konkret er det blevet til Swing Loaderen SL1000, som kan løfte og tømme plastkar med 1.000 kilogram råvarer målrettet fødevareindustrien:
”Vi har gentænkt produkt og produktionsmetode og har udviklet et hygiejnisk og ergonomisk design. Liften som sådan har været kendt i mange år. Nyheden er, at vi i denne konstruktion harbrugt massive rør og bukkede profiler for at undgå hulrum, hvor der kan dannes bakterier,” forklarer Sales Director Jess Kristensen, fra Beritech-forretningsområdet Food, i det aktuelle Automatik & Proces - nr. 6/2023.
Alle stumper til SL1000 er produceret inhouse. Det samme gælder til den noget mindre model SL300. Pladestål er blevet laserskåret, profiler er blevet bukket, og delene er efterfølgende blevet svejset sammen og samlet.
Swing Loaderen bliver styret med el-styring (starter ved et konstant tryk på dødemandsknap) og består derudover af en hydraulisk pumpe og et par hydrauliske cylindre. Kontrolboks og hydraulisk station kan placeres, hvor kunden ønsker det.
Se hele den spændende artikel i online-versionen af Automatik & Proces 6/2023 ved at klikke på lænken her
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: