01.10.2024, 09:15
Vindmølleproducenten Vestas har underskrevet en betinget ordreaftale på virksomhedens V236-15.0 MW-møller - lig en samlet effekt på 1,1 GigaWatt - til en kunde i Skotland.
Vestas Northern & Central Europe meddeler, at man har indåget en aftale vedrørende levering, installation og idriftsættelse af 72 styk af Vestas' V236-15,0 MegaWatt-vindmøller til projektet Inch Cape Offshore Wind i Skotland.
Kontrakten byder endvidere på en omfattende serviceaftale efterfulgt af en skræddersyet driftsstøtteaftale, fremhæves det.
For at projektet kan tælle som en fast og ubetinget ordre i virksomhedens regnskab, mangler der stadig visse standard kontraktmæssige betingelser. Når disse er opfyldt, vil producenten offentliggøre den faste og ubetingede ordre i overensstemmelse med sin oplysningspolitik, oplyses det.
Ifølge den nuværende planlægning er installationen af møllerne sat til at begynde i 2026, og vindmølleparken forventes at være fuldt operationel i 2027, konstateres det.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: