Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
En pæn del af Bilas fremgang kan tilskrives positionen som Universal Robots danske forhandler. Et andet succesrigt agentur er Kawasaki, som Bila har haft i hele Norden gennem 20 år, og alene det seneste år er salget af disse industrirobotter mangedoblet, påpeger administrerende direktør Jan Bisgaard Sørensen.
  • En pæn del af Bilas fremgang kan tilskrives positionen som Universal Robots danske forhandler. Et andet succesrigt agentur er Kawasaki, som Bila har haft i hele Norden gennem 20 år, og alene det seneste år er salget af disse industrirobotter mangedoblet, påpeger administrerende direktør Jan Bisgaard Sørensen.

11.01.2019, 07:01

Bila-omsætningsvækst på 60 procent

Med sine nu 366 ansatte surfer Bila på automationsbølgen, og præsterede som koncern en samlet omsætningsvækst på 60 procent i sit netop offentliggjorte årsregnskab.


Bila-koncernens årsregnskab viser fremgang på alle fronter. Henover de seneste fem år er bruttofortjenesten og investeringerne i virksomheden stort set tredoblet, mens medarbejderstaben er mere end fordoblet.

”Vi har lagt en treårig vækstplan, der baserer sig på 25 procent vækst i årlig omsætning, og det ser bestemt opnåeligt ud, når vi kaster et blik på ordrebøger og pipeline. Vi har formået at vokse med vores kunder og deres ambitioner om en effektiv produktion og et sundt arbejdsmiljø, og vi følger med de internationale koncerner ud i verden og optimerer og servicerer både i ind- og udland. Det er simpelthen så dejligt at mærke stoltheden både blandt kollegerne og i lokalsamfundet over, at vi sammen lykkes så godt med at skabe nye spændende jobs og gode resultater hele vejen rundt,” siger Bila-CEO Jan Bisgaard Sørensen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

Han er blevet øverste chef for 100 flere medarbejdere det seneste år, alt imens omsætningen er vokset med 60 procent. Staben er vokset inden for alle Bilas ti forretningsområder, hvor der investeres i at holde hele koncernen på forkant med den teknologiske udvikling.

Selv om væksten koster store satsninger og investeringer, er udviklingen dog ikke sket på bekostning af bundlinjen: Resultatet efter skat i Bila Group blev 58,2 millioner kroner i regnskabsåret 1. oktober 2017 til 30. september 2018.

Ud over organisk vækst er Bila også vokset gennem et strategisk opkøb. Overtagelsen af palleteringsvirksomheden Dan Palletiser i Slagelse i sommeren 2017 lønner sig for begge parter. For første gang i over ti år har den sjællandske virksomhed præsteret et solidt overskud, fordi det er lykkedes at realisere synergi-gevinster hos kunderne, påpeger Bila.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: