31.03.2021, 12:46
Den af Hannover Messe Digital Event 2021-arrangørerne uafhængige Hermes Award 2021-komité har nomineret Bosch Rexroth, Phoenix Contact og Pilz, som årets tre kandidater. Vinderen afsløres 12. april.
Forud for årets virtuelle udgave af Hannover Messe, er der også uddeling af Hermes Award 2021. Den endelige vinder findes ved førstedagen på Hannover Messe Digital Event 2021, den 12. april, oplyser Deutsche Messe AG, der ejer det enorme messeområde og de tilknyttede faciliteter samt er arrangør af Hannover Messe, og altså i år den virtuelle udgave af verdens førende industrimesse.
Tyske Bosch Rexroth, er har hovedsæde i Lohr am Main, er nomineret for deres SVA R2-projekt, amerikanske Phoenix Contact, fra Blomberg, er nomineret for deres NearFi-teknologi mens tyske Pilz, fra Ostfildern er nomineret for produktet myPNOZ.
Komitéen, der har nomineret de tre, og som også skal finde vinderen, har øverste Fraunhofer-direktør, professor Neugebauer som formand, og er nedsat blandt førende personer fra forskningsinstitutionerne. Dermed er priskomitéens arbejde helt uafhængigt af messearrangøren, og prisens stiftere, Deutsche Messe, understreges det.
Om indstillingen af Bosch Rexroths Subsea-Valve_Actuator, SVA R2, fremhæves det, at det er verdens første elektriske aktuator, der kan fungere også under vand. SVA R2 er samtidig en energieffektiv og et sikkert alternativt til pneumatiske aktuatorer, der ellers anvendes ofshore - ikke mindst inden for olie- og gasfremstilling. Enhedens dimensioner er ikke større end alternativet, men indeholder teknologi og linje, så de kan anvendes fuldt digitalt under brug, understreges det videre.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: