Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Fra venstre er det Helge Beyerholm Pedersen, Carsten Bo Knudsen, Roland Smits og Niels Engell.
  • Fra venstre er det Helge Beyerholm Pedersen, Carsten Bo Knudsen, Roland Smits og Niels Engell.

29.03.2019, 11:42

Bravida køber H. Helbo Hansen

Bravida Danmark A/S køber den sjællandskbaserede el-installationsvirksomhed, H. Helbo Hansen A/S, der har hovedkontor i Hedehusene og lokalafdelinger fordelt flere steder på Sjælland. Helbo Hansen beskæftiger 75 medarbejdere og havde i 2018 en omsætning på cirka 80 millioner kroner.


Med lokal tilstedeværelse og kompetencer inden for elinstallation og service er opkøbet af Helbo Hansen helt i tråd med Bravidas vækststrategi frem mod 2020. Bravida vurderer service- og installationsmarkedet i Danmark til at være godt, og opkøbet af Helbo Hansen er et vigtigt skridt i forhold til at konsolidere sig i et attraktivt marked.

Regionsdirektør i Bravidas Region Øst, Carsten Bo Knudsen siger om købet af Helbo Hansen:

”Jeg er glad for, at vi nu har fået en aftale i hus med Helbo Hansen, og jeg er stolt over, at vi i dag kan byde 75 dygtige medarbejdere velkommen i Bravida. Helbo Hansen er en veletableret virksomhed med stærke el-tekniske kompetencer, der passer godt til Bravida. ”

Administrerende direktør for Helbo Hansen, Helge Beyerholm Pedersen, siger:

”Virksomheden blev grundlagt i Taastrup i 1918 og har dermed været mere end 100 år i branchen. Helbo Hansen har nået sin nuværende størrelse dels ved naturlig vækst og dels ved opkøb. Vi har vurderet, at tiden nu er kommet til at lade nye ejere føre virksomheden videre. Jeg er overbevist om, at vores medarbejdere er i trygge hænder hos Bravida, og at de mange års arbejde med at sikre kunderne god kvalitet vil blive videreført.”

Bravida Danmark overtager Helbo Hansen pr. 29. marts 2019. Samtlige 75 medarbejdere fortsætter i deres nuværende roller med direktør Roland Smits som fortsættende afdelingschef. Integration af virksomheden i Bravida sker senere i 2019, hvilket i praksis betyder at virksomheden forsætter på uændrede vilkår indtil videre.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik