Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
SKF Multilog IMx-16Plus har integrerede forbindelsesmuligheder via mobile data (3G/4G) eller Ethernet (RJ45 eller Wi-Fi). Endvidere 16 analoge input – typisk for vibrationssensorer, med mulighed for at håndtere op til otte direkte tilsluttede temperatursensorer, og desuden fire digitale kanaler til input fra hastighedssensorer.
  • SKF Multilog IMx-16Plus har integrerede forbindelsesmuligheder via mobile data (3G/4G) eller Ethernet (RJ45 eller Wi-Fi). Endvidere 16 analoge input – typisk for vibrationssensorer, med mulighed for at håndtere op til otte direkte tilsluttede temperatursensorer, og desuden fire digitale kanaler til input fra hastighedssensorer.

11.01.2019, 07:26

Bred tilstandsovervågnings-løsning fra SKF

Hvor tilstandsbaseret vedligehold tidligere oftest har været forbeholdt de mest kritiske maskiner, har SKF nu lanceret en løsning, der kan tilstandsovervåge maskiner, der før ikke var mulige.


SKF har udvidet sit tilbud inden for tilstandsovervågning med et kompakt system til en konkurrencedygtig pris, der er tilstrækkelig fleksibelt til at kunne bruges i en lang række applikationer, maskiner og industrier, fremhæver producenten.

Løsningen kaldes SKF Multilog IMx-16Plus, der vurderes, at kunne hjælpe flere brugere af roterende udstyr med at reducere uplanlagt nedetid for maskinen, forbedre tilgængeligheden af udstyret og optimere driften.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

Tilstandsovervågning har historisk set været begrænset til de mest kritiske applikationer. SKF Multilog IMx-16Plus, der er baseret på SKF Multilog IMx- 8, giver mulighed for at integrere tilstandsbaseret vedligehold i maskiner, hvor det tidligere blev betragtet som værende for dyrt at integrere.

Med muligheden for nu at overvåge alt lige fra en enkelt maskine til et komplet anlæg fra en central placering, kan SKF Multilog IMx-16Plus integreres problemfrit med andre enheder (som eksempelvis IMx-8), så der kan foretages en mere omfattende implementering, fremhæver SKF.

Systemet modtager tilstandsovervågningssignaler fra eksempelvis vibrations- eller temperatursensorer, og tilbyder tidlig fejldetektion ved maskinerne i industrier såsom metalbearbejdning- vindenergi eller i den maritime sektor. Alle typer roterende maskiner, lige fra pumper og motorer til ventilatorer og kompressorer, kan overvåges.

Product Line Manager Freddy Hernández, Surveillance Systems hos SKF fortæller, at Multilog IMx-16Plus hjælper slutbrugerne med at opnå rette information i tide, i kraft af tidlige advarsler om potentielle problemer.

Systemet er tilstrækkelig fleksibelt, så det kan tilpasses til mange procesmiljøer og -forhold og dermed bruges i mange forskellige industrier. Produktet udvikles kontinuerligt, så slutbrugerne får mulighed for konstant at opgradere med ny forbedret funktionalitet, anfører Freddy Hernández.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: