Automatik & Proces Logo

 
Helt tilbage i 1935 var Granzow autoriseret BroomWade-distributør i Danmark. Og nu indgår kompressorløsningerne atter i produktprogrammet.
  • Helt tilbage i 1935 var Granzow autoriseret BroomWade-distributør i Danmark. Og nu indgår kompressorløsningerne atter i produktprogrammet.

14.01.2020, 14:58

Broomwade supplerer CompAir

Et produkt, som tidligere har været i programmet, er tilbage hos Granzow A/S, hvor kompressorer fra Broomwade nu supplerer Highend-programmet fra ComAirs.


Da Granzow så første gang dagens lys tilbage i 1935, var et af de første agenturer i produktprogrammet det engelske mærke af kompressorer fra Broomwade. 

Meget vand er løbet under broen siden dengang, og i dag ejes mærket af samme firma, der står bag mærket CompAir, som i dag også er Granzows Highend-program inden for kompressorer.

Broomwade anbefales, hvis der ikke er behov for så mange drifttimer. Så hvis man er i den klasse, der ikke kører en 24/7-produktion, så er det måske noget. Med Broomwade får man samtidig en Plug-&-Play-løsning, der hurtigt kan leveres, fremhæver Granzow.

Virksomheden er lagerførende på 11 til 22 kiloWatt-skruekompressorer, og kan tilbyde dem med fem års garanti, og specifikationer mellem 5 og 13 bar, 11 til 22 kiloWatt, 0,45 til 3,5 kubikmeter/minuttet og IE3-motor som standard. Frekvensregulering kan fås som tilvalg.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
 
 
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->