
15.08.2022, 09:16
Alfa Laval-koncernen har indgået aftale om opkøb af den danske softwarevirksomhed BunkerMetric, som udvikler og hjælper rederier med avancerede planlægningssystemer til intelligent indkøb af brændstof. Virksomheden vil blive integreret i techselskabet StormGeo, som Alfa Laval overtog i maj 2021.
Med hovedkontor i Danmark hjælper BunkerMetric skibsoperatører og bunkerindkøbsafdelinger med at finde den bedste bunkerindkøbsplan og forbedre rejsemarginerne. Ved hjælp af sofistikerede algoritmer afdækker virksomhedens indkøbsoptimeringsværktøj både bunkerstrategier og markedsindsiger, der forbedrer rederiernes bundlinje.
"Købet af BunkerMetric vil styrke StormGeos pakke af softwareprodukter og -tjenester yderligere, BunkerMetrics avancerede indkøbsoptimeringsværktøj er en velkommen tilføjelse til vores ruterådgivningstjenester, som giver forsendelseskunder rettidige data til at vælge de bedste bunkeringsmuligheder. Det vil bidrage til en optimering af planlægning, brændstof og rejseydelse," siger CEO Søren Andersen, StormGeo, som er en globalt ledende virksomhed inden for vejrintelligenssoftware og beslutningsunderstøttende tjenester, som Alfa Laval opkøbte i midten af 2021, som led i virksomhedens strategi om at understøtte marineindustriens bestræbelser på at effektivisere driften samt styrke Alfa Lavals viden inden for digitale tjenester.
"Vi er glade for at blive en del af StormGeo og Alfa Laval-familien. Eksisterende og fremtidige kunder vil opnå mere værdifulde synergier ved at kombinere BunkerMetrics avancerede optimeringsalgoritmer og dataplatforme med StormGeos banebrydende datavidenskab," siger direktør Christian Plum, BunkerMetric. Han var med til at grundlægge den innovative Startup tilbage i 2018.
BunkerMetrics bliver en abonnementstjeneste i StormGeos eksisterende s-Suite. Det vil bidrage til at understøtte velovervejede beslutninger vedrørende bunkers såsom udvælgelse af havne, volumener og brændstofs kvaliteter til bunkering, fremhæves det videre. Globale rederier kan således bruge det til at minimere omkostningerne og samtidige tage relevante driftsmæssige, kommercielle og miljømæssige faktorer i betragtning.
"Ved at udnytte BunkerMetrics store ekspertise og gennemprøvede optimeringsværktøj vil vores kunder være i stand til at strømline deres drift. Ud over at reducere deres omkostninger til indkøb af bunkere vil de opnå betydelige brændstofs besparelser gennem optimeret beslutningstagning i realtid," forklarer siger Søren Andersen og suppleres af Christian Plum:
"Ligesom StormGeo er BunkerMetric forpligtet til digitalisering og dekarbonisering. Vi ser frem til at forene kræfterne og til derigennem at mindske både kundeudgifter og CO2-aftryk".
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: