Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
BM Silo er åres vinder for mindre virksomheder af CSR People Prize for firmaets sociale indsats. Prisen blev overrakt ved Cabis årskonference 2021: Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030. Årskonferencen afholdtes i år virtuelt.
  • BM Silo er åres vinder for mindre virksomheder af CSR People Prize for firmaets sociale indsats. Prisen blev overrakt ved Cabis årskonference 2021: Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030. Årskonferencen afholdtes i år virtuelt.

24.03.2021, 12:34

Cabi CSR People Prize til BM Silo

BM Silo i Tvis ved Holstebro er i dag tildelt CSR People Prize 2021 for virksomheder med under 250 ansatte. Hæderen skyldes BM Silos store sociale arbejde.


CSR People Prize, der har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet, er onsdag blevet uddelt, og for virksomheder med færre end 250 ansatte er valget faldet på BM Silo ApS.

BM Silo vinder prisen foran de to andre finalister Proshop og Simply Cooking A/S.

Juryen bag prisen fremhæver BM Silo for gennem adskillige år at have vist, at rekruttering af medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet ikke er nogen hindring for at drive en god forretning. Alle teknisk design-elever hos BM Silo er eksempelvis voksenelever under revalidering, som har fysiske eller psykiske udfordringer og lange sygemeldinger bag sig, fremhæver Cabi.

Virksomheden, der producerer siloer, tager også et stort ansvar for at uddanne klejnsmede, og en del af virksomhedens lærlinge er unge, som har boglige, sociale eller psykiske vanskeligheder. Med mentorhjælp, sidemandsoplæring og lektiehjælp fra ansatte hos BM Silo lykkes det at føre de unge til svendeprøve med flotte resultater.

”BM Silo har arbejdet med alternativ rekruttering som en grundtanke i mange år. De formår at udvikle virksomheden med mennesker i centrum. Det er bæredygtig ledelse frem mod 2030. Og det honorerer vi i dag med CSR People Prize 2021,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.

Juryen bemærker desuden, at BM Silo har en mangesidet social indsats, som er dybt forankret i virksomheden med et bredt felt af CSR dedikerede ansatte. Det kommer blandt andet til udtryk gennem nøje at undgå nedslidning og sygefravær.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik