Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Cactus Communications har købt UNSILO, hvis aktiviteter inden for AI-software med videre passer godt sammen med Cactus´  aktiviteter, understreger køberen.
  • Cactus Communications har købt UNSILO, hvis aktiviteter inden for AI-software med videre passer godt sammen med Cactus´ aktiviteter, understreger køberen.

30.01.2020, 11:14

Cactus Communications overtager UNSILO

Cactus Communications meddeler, at virksomheden overtager softwarevirksomheden UNSILO, der udvikler kunstig intelligens, AI. Overtagelsen sker for at understøtte virksomhedens teknologiske platform.


Cactus Communications har med købet af den UNSILO, sikret sig kompetencer inden for kunstig intelligens, AI,  og Natural Language Processing, NLP, såvel som speciale i text mining, lingvistik, og data science, fremhæves det.

UNSILO, der er stiftet af Mads Rydahl og Thomas Laursen, leverer værktøj og løsninger, der anvender AI til at hjælpe forlag med at udvikle deres forretning og forbedre deres kundeoplevelse. UNSILO’s produkter inkluderer Classify, der hjælper akademiske forlag med at udvælge og sælge indhold på flere måder, Recommend, der forbedrer synligheden og faciliterer opdagelsen af ny og eksisterende forskning, og Evaluate, der understøtter redaktions- og peer review-processen på videnskabelige tidsskrifter. UNSILO har desuden en række partnerskaber med aktører som BMJ, Wiley, Clarivate Analytics, og Taylor & Francis, om at udvikle løsninger til branchen.

Medstifter Mads Rydahl var ansvarlig for produktdesignet af Siri, før det blev købt af Apple, og Thomas Laursen, medstifter og administrerende direktør for UNSILO, siger: “Ved at kombinere Cactus´ størrelse og rækkevidde indenfor forlags- og pharmaindustrierne med UNSILO’s tekniske platform, kan vi forbedre både kvalitet og Time-to-Publication til fordel for alle vores kunder.”

CACTUS har tidligere udviklet egne værktøjer og platforme til pharma- og forlagsbranchen. Cactus´ forfatter-ressourcestyringssystem bruges af tre millioner forskere over hele verden, og selskabets workflow management portal håndterer over en million opgaver om året. Cactus´ produktsuite inkluderer Ada, et automatiseret værktøj til dokumentanalyse, der hjælper udgivere med at evaluere videnskabeligt indhold, og PubSURE, et AI-drevet værktøj, der vurderer om et manuskript er klar til udgivelse i et videnskabeligt tidsskrift.

I forbindelse med opkøbet sagde Anurag Goel, medstifter af og direktør for CACTUS: 

”Cactus kan nu udbyde et fuldt spektrum af løsninger til forfattere, akademiske forlag, og forbrugere af videnskabeligt indhold. AI-algoritmer kommer til at spille en nøglerolle ved at hjælpe os med at forbruge og forstå den hastigt stigende mængde af indhold. Erhvervelsen af ​​UNSILO giver os mulighed for at øge både hastigheden og kvaliteten af ​​de AI-produkter, vi bygger til vores primære markeder”.

Nishchay Shah, CTO for Cactus og chef for Cactus Labs, supplerer:

“Cactus har etableret sig som en førende leverandør af Machine Learning og AI-drevne løsninger. Jeg er meget begejstret for denne mulighed for at arbejde sammen med UNSILO teamet og yderligere udvide Cactus Labs-teamet. De næste fem år er vores vision at skabe teknologier og produkter til understøttelse og automatisering af arbejdsgange, der vil forandre forlagsbranchen”.

Købet understøtter Danmarks strategi for at tiltrække udenlandske investeringer og fremstille Danmark som en frontløber indenfor nye lovende teknologier, påpeger direktør Maria Tarp, Invest in Denmark: 

”Investeringen vil fremskynde væksten og internationaliseringen af ​​det spirende AI-miljø i Danmark. Vi ser frem til et langt og frugtbart samarbejde med Cactus”.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik