Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Så er "AI for the people-centre" ved AAU en realitet. (Foto: Karen Worm Markussen)
  • Så er "AI for the people-centre" ved AAU en realitet. (Foto: Karen Worm Markussen)

22.11.2019, 14:17

Center for kunstig intelligens ved AAU

Kunstig intelligens, AI, har tiltrukket sig øget fokus, og det fører nu til etablering af et center på Aalborg Universitet, AAU. Centret, der går under navnet ”AI for the People” skal sikre, at alle universitetets kompetencer kommer i spil gennem samarbejder, sparring og netværk på tværs.


AAU er i færd med at føre tanken om mere AI i fokus ud i lovet, med etablering af et center ved  universitetet, hvortil man netop har givet det officielle startskud, med offentliggørelsen af ”AI for the People-centre”. 

Over 100 interesserede deltog i arrangementet, der blev åbnet af AAU Innovationsdirektør Dorte Stigaard. I sin introduktion fremhævede hun det kæmpe potentiale ved at danne et stærkt samarbejde på tværs, ligesom hun kom ind på AI’s store betydning:

"Der er et stort fokus lige nu på kunstig intelligens i samfundet, og det bliver kun større. Rent politisk arbejder Margrethe Vestager i EU for kunstig intelligens med mennesket i fokus. Verdens første AI-ambassadør Casper Klynge er udpeget. Eksempelvis Innovationsfonden afsætter mange fondsmidler til kunstig intelligens," sagde Dorte Stigaard.

Det tværfaglige potentiale inden for kunstig intelligens blev understreget med tre oplægsholdere fra forskellige fagområder, der talte om emnet ud fra henholdsvis et sundheds-, et samfunds-  og et virksomhedsperspektiv. Desuden præsenterede AI-forskere 30 forskellige forskningsprojekter, som gav anledning til en lang række interesserede spørgsmål og nye potentielle samarbejdsmuligheder.

Eksempler på igangværende forskning inden for området på AAU er blandt andet etiske dilemmaer i brugen af kunstig intelligens og kræftforskning med hjælp fra kunstig intelligens.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik