Cirkulært alternativ til de blå éngangshandsker

• Af:
  
• John Nyberg

I 2021 tegnede sundhedsvæsenet sig for seks procent af Danmarks CO2-udledning. En del af udledningen skyldes anvendelse af éngangs-værnemidler som nitrilhandsker. Nu vil et dansk konsortium med støtte fra Miljøstyrelsen og som de første i verden skabe en helt ny forsyningskæde med genbrugelige nitrilhandsker, der kan indsamles, sorteres, vaskes og distribueres.

– Vi har i forvejen en velfungerende infrastruktur, hvor kitler, lagner, klude og andre tekstiler bliver indsamlet, vasket og sendt tilbage til sundhedspersonalet. Idéen om at udvikle nitrilhandsker og vaskeprocesser, så de kan indgå i den samme forsyningskæde, er oplagt. Det vil mindske klimaaftrykket fra produktion og transport og stille samfundet bedre, når forsyningssikkerheden er udfordret, fortæller projektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.

CEO og partner Kent Pedersen fra Bait A/S gik tilbage i forlængelse af perioden under Covid-19-pandemien i dialog med blandt andre Region Hovedstaden og Styrelsen For Forsyningssikkerhed om et cirkulært koncept. Det blev meget positivt modtaget, så han gik derfor videre med idéen til Teknologisk Institut og De Forenede Dampvaskerier, DFD.

Mens Bait får produktionsansvar for de genbrugelige nitrilhandsker, skal DFD stå for indsamling, vask og distribution af handskerne. Målet er, at genbrugshandskerne skal indgå i eksisterende cirkulære kredsløb hos DFD på linje med klude, sengetøj og hospitalstøj.

"Corona-epidemien blotlagde en kritisk sårbarhed, når globale nedlukninger medfører alvorlige forsyningsproblemer. Ved at udvikle et samlet koncept, hvor handskerne indsamles, vaskes og distribueres i Danmark, skaber vi en fleksibel og mere modstandsdygtig forsyningskæde, hvor vi er mindre afhængige af fjernøstlige producenter. Samtidig vil løsningen styrke både vores og sundhedsvæsnets grønne omstilling," fortæller DFD-divisionsdirektør Axel Bonnevie.

Arbejdet med at udvikle genbrugsnitrilhandsker er i fuld gang på Teknologisk Institut, hvor de mange interessenter i handskernes værdikæde er ved at blive afdækket og inddraget.

"Projektet er et fyrtårnsprojekt. Det indebærer, at løsningen skal fungere i fuld skala og ikke kun i en petriskål eller en pilotopstilling. Det betyder, at vi ved projektets afslutning i sommeren 2024 skal stå med et færdigt koncept, der omfatter hele forsyningskæden. Her er det altafgørende at komme godt fra start og afstemme med alle aktører – fra regioner og styrelser til hospitaler og medicobranchen," forklarer Søren Haack.

I projektets første fase bliver der blandt andet udarbejdet kravsspecifikationer og livscyklusvurderinger, som er en samlet beregning af et produkts klimaaftryk gennem hele dets levetid. Det skal dokumentere, at genbrugshandsken samlet set er en mere miljø- og klimavenlig løsning end engangshandsken.

Projektet ReGLOVE (2022-2024) er således støttet af MUDP under Miljøministeriet som et fyrtårnsprojekt.