Norske Northcom AS har købt danske ComSystem A/S i Kvistgård, der herefter bliver en del af Northcom.
ComSystem meddeler, at selskabet, som igennem 32 år har fået opbygget erfaring med trådløse systemer til industriel automation og industriel IT, fremover vil blive en del af Northcom Danmark A/S, som er ejet af norske Northcom, som omfatter selskaber i alle skandinaviske lande.
Dermed styrkes ComSystems leverancer, understreges det videre, idet man får adgang til øget kapacitet både teknisk og kommercielt, fastslår Kvistgård-virksomhedens direktør Claus Hofman-Bang, der fortsætter under det ændrede ejerskab ligesom virksomhedens øvrige medarbejdere.
Northcom Danmark er placeret i Ishøj, og er totalleverandør af radiokommunikation og dataløsninger både til virksomheder og til det offentlige.
ComSystem vil fortsat have kontor i Kvistgård, men som en del af Northcom vil man fremadrettett have bedre mulighed for at betjene kunder i hele Danmark. Samtidig vil der kunne tilbydes service og reparation 24/7, fremhæves det.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: