Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Danskerne er godt trætte af de mange cookies, som de møder ved brug af internettet, påpeger IDA´s IT-ekspert Jørn Guldberg.
  • Danskerne er godt trætte af de mange cookies, som de møder ved brug af internettet, påpeger IDA´s IT-ekspert Jørn Guldberg.

12.08.2019, 11:35

Cookies irriterer danskerne

To ud af tre danskere er godt trætte af cookies, og specielt videresalg af personlige oplysninger til tredjepart er noget danskerne ikke gider.


Personaliserede reklamerer, der klistrer til brugerne, når man anvender internettet, er til stor irritation for langt de fleste danskere, og samtidig er næsten alle modstandere af, at deres persondata og adfærd gives videre til tredjepart. Det viser resultaterne fra en befolkningsundersøgelse fra Userneeds lavet for Ingeniørforeningen, IDA og Forbrugerrådet Tænk blandt godt 2.000 danskere.

Ifølge undersøgelsen angiver 77 procent, at videregivelse eller salg af oplysninger om deres adfærd til tredjepart er en dårlig idé, og 74 procent er negative omkring personaliserede tilbud fra alle mulige andre websites, de besøger.

Ingeniørforeningens ekspert i IT-sikkerhed, Jørn Guldberg kan godt forstå, at et så stort flertal er irriteret over cookies, og han mener, at en forretningsmodel baseret på at forfølge forbrugerne og bruge deres data, ikke er en god idé. Han tror, at brugerne ville reagere endnu mere, hvis de vidste, hvor meget de på denne måde bliver overvåget:

”Hvis du eksempelvis søger efter en konfirmationsgave på nettet, er det svært at holde hemmeligt, hvis det er sket fra en tablet, som hele familien har adgang til, når der konstant poppe reklamer op med tilbud fra den side, du har besøgt,” siger han.

Efter at databeskyttelsesforordningen trådte i kraft 25. maj sidste år, må virksomhederne kun bruge cookies, der tracker de oplysninger, der er nødvendige, for at et program kan virke. Hvis de vil bruge cookies ud over det, er de nødt til at spørge brugeren om lov:

”Der er dermed strammet op på kravet til samtykke, og det har betydning for, hvordan cookietilladelser indhentes. Det har uden tvivl fået flere virksomheder til at begrænse de data, de gemmer om brugere, og særligt de data, som deles med tredjeparter. Men det kræver stadigvæk, at man som forbruger rent faktisk læser, hvad der står, og ikke bare accepterer i blinde," siger han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->