Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Brüel System har ansat Jane Jacobsen, Lars Juhl Hansen og Michael Wøhlk i forbindelse med en aktuel oprustning af ledelsen.
  • Brüel System har ansat Jane Jacobsen, Lars Juhl Hansen og Michael Wøhlk i forbindelse med en aktuel oprustning af ledelsen.

15.05.2019, 06:55

CSO, CTO og CCO til Brüel Systems

Brüel Systems i Hjørring oplever fortsat vækst, og har derfor oprustet ledelse med tre profiler, henholdsvis CSO Lars Juhl Hansen, CTO Michael Wøhlk samt CCO Jane Jacobsen.


Lars Juhl Hansen er ansat som Brüel Systems' CSO, og kommer fra en tilsvarende stilling hos LinkAiders. Bag sig har han flere års erfaring som salgsansvarlig hos blandt andet Densit, Pelagic og Brynje. Lars Juhl Hansen’s erfaring er stærk særligt på forretningsudvikling og internationalt salg. Han får ansvaret for den kommercielle del af virksomheden. Primært med iudvidelse af den eksisterende kundeportefølje i fokus og på at øge kendskabsgraden til Brüel Systems hos potentielle kunder i markedssegmenterne Pool, Bakery, Meat, Dairy og Fish.

Michael Wøhlk er ansat med ansvaret for udviklings- og teknologiområdet som CTO, og kommer fra en stilling som virksomhedskonsulent hos FORCE Technology. Han har tidligere i karrieren arbejdet som blandt andet Lean Manager hos Rose Poultry, Teknisk projekt chef hos Sanisstål og tilsvarende rolle hos Martin Professional. Hos Brüel Systems får Michael Wøhlk til opgave at forstærke processerne i og omkring projekthåndtering og produktudvikling, herunder blandt andet igangværende implementering af simplimize og udvikling af organisationen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

Jane Jacobsen er ansat til at varetage det fremtidige ansvar for Brüel Systems’ kommunikation og branding som CCO. Hun kommer fra en stilling som marketingchef hos den nordjyske nanosatellitproducent GomSpace, og har bag sig flere års års erfaring med kommunikation og marketing fra blandt andet RTX Telecom, dørproducenten Jeld-Wen i Løgstør og Aalborg Universitet.

Git Becker, der startede som CEO hos Brüel i 2018, hilser de nye ”Brüelere” velkommen:

”Organisationsoprustningen er udtryk for vores behov for udvikling og i en skærpet indsats - via processer og øget fokus - at føre Brüel Systems’ vækststrategi ud i livet. Virksomheden er én ud af få store aktører på det internationale marked og markerer sig på sin mangeårige knowhow, store effektivitet og ikke mindst bæredygtige løsninger til fremme for miljø- og arbejdsvenlige processer. Netop bæredygtige løsninger er i høj kurs globalt, men potentialet skærper også samtidigt konkurrencen, hvorfor vi selvfølgelig skal sikre, udvikle og kommunikere vores momentum som førende leverandør af bæredygtige løsninger,” fastslår Git Becker.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->