Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Efter Bilas opkøb af Dan Palletiser sidste år har palleteringsvirksomheden fået gang i hjulene igen. Her ses COO Simon R. Sørensen (t.v.) ved siden af Bila-CEO Jan Bisgaard Sørensen.
  • Efter Bilas opkøb af Dan Palletiser sidste år har palleteringsvirksomheden fået gang i hjulene igen. Her ses COO Simon R. Sørensen (t.v.) ved siden af Bila-CEO Jan Bisgaard Sørensen.

22.01.2018, 14:01

Dan Palletiser er godt på vej

Palleteringsvirksomheden Dan-Palletiser i Vemmelev er trådt ind i 2018 fuld af optimisme efter en vellykket effektiviseringsproces, som har betydet ordretilgang og ansættelse af flere medarbejdere.


Hjulene er for alvor kommet op i omdrejninger på fabrikken i Vemmelev, efter Dan Palletiser i juli sidste år blev opkøbt af automatiseringsvirksomheden Bila, Nykøbing Mors.

"På det halve år, der er gået siden Bilas overtagelse, har vi fået styrket vores markedsposition markant, og vi oplever en støt ordretilgang og stor interesse for vores produkt, både herhjemme, men i høj grad også fra udlandet," lyder det fra Dan Palletisers COO Simon R. Sørensen.

Palleteringsvirksomhed lukkede lige inden årsskiftet to større ordrer til henholdsvis Sverige og Norge og lagde i det nye år ud med at lukke endnu en i Sverige. Også uden for Skandinavien er efterspørgslen stor, og i England har Dan Palletiser for nylig ansat en sælger, som skal arbejde sammen med virksomhedens salgskoordinator derovre:

"England var ubetinget vores største marked før i tiden, og nu satser vi stort på det igen. Vi forventer et seriøst ordreboost fra det engelske marked, og det betyder også, at vi løbende ansætter nye folk," fortæller Simon R. Sørensen, og tilføjer, at man alene i januar måned har ansat yderligere to sælgere.

"I 2018 vil vi fokusere mere på den bredere produkt-pallette, blandt andet vores serviceforretning, som er blevet udvidet efter Bilas opkøb. Og samtidig vil vi også koncentrere os mere om det danske marked, som vi har forsømt en smule på grund af den store efterspørgsel fra udenlandske kunder," lyder det fra Simon R. Sørensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik