Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Danfoss Museet åbner 23. marts i en fuldstændig opgraderet og digitaliseret version. (Illustration: Kvorning Design & Communication)
  • Danfoss Museet åbner 23. marts i en fuldstændig opgraderet og digitaliseret version. (Illustration: Kvorning Design & Communication)

22.01.2018, 11:33

Danfoss sikrer sit DNA

23. marts åbner et fuldstændigt opgraderet og digitaliseret Danfoss Museum ved siden af koncernhovedkvarteret på Als. Bitten & Mads Clausens Fond står bag en bevilling, der opgraderer museet, og derved sikrer en vigtig del af Danmarks industrihistorie.


Danfoss’ grundlægger Mads Clausens motto tager fysisk form, når Danfoss Museet åbner 23. marts. Museet i Nordborg er gjort muligt med en million-donation fra Bitten & Mads Clausens Fond.

Danfoss Museet ligger i Mads Clausens fødehjem tæt ved koncernens hovedkvarter. På gården sad han som dreng i oldefaderens værksted, og her blev Mads Clausens interesse for teknik vakt til live. I spisestuen står bordet, hvor han fortalte familien om sine ideer. Og på loftet findes Mads Clausens oprindelige og til sin tidlige døds foretrukne kontor, hvor han testede den allerførste ekspansionsventil i en spand vand, mens det dryppede ned i forældrenes spisestue.

Mads Clausen fik skældud for det våde gulv, men ventilen var tæt, og den førte i 1933 til Danfoss. Resten er industrihistorie og kan opleves på museet.

Der er tale om en genåbning af det eksisterende museum og en fuldstændig opgradering, som gør historien om Danmarks største industrivirksomhed levende og nærværende med audiovisuelle og digitale virkemidler. Museet åbner, mens Danfoss-koncernen selv står midt i sin omfattende, digitale transformation, Bestyrelsesformand i Bitten & Mads Clausens Fond, Peter Mads Clausen, understreger vigtigheden af, at Danfoss er forankret i historien, mens virksomheden er under forandring.

Familiens store veneration for at fastholde virksomheden historie - og for at videreføre den understøttes med tiltaget, hvor man vil visualisere Danfoss’ DNA, og vise hvordan virksomheden tænker såvel som viljen til CSR-politik. For at have et sigtepunkt for fremtiden er det nødvendigt at vide, hvor man kommer fra, understreger Peter Mads Clausen.

Ankeret for museet er Danfoss Historiske Arkiv, som rummer flere end 60.000 sort/hvid fotos, 100.000 negativer og 40.000 gamle billeder på glasplader. Dertil kommer digitale fotos, mere end 100.000 skriftlige kilder og fysiske genstande, herunder alle produkter fra Danfoss’ historie, bl.a. den første ekspansionsventil, radiatortermostat, VLT-frekvensomformer og hydraulikmotor.

Den første bevarer i Danfoss var Mads Clausen selv. Hans enorme interesse for teknik udmøntede sig i, at han i sin ungdom købte et kamera, som han tog med rundt på Nordals og tog billeder med, som han solgte for 25 øre stykket. Såvel kamera som et af Mads Clausens billeder er bevaret på museet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik