Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
”Mindre og mellemstore virksomheder beskytter traditionelt ikke deres immaterielle rettigheder i samme grad som store virksomheder, til trods for, at undersøgelser viser, at de faktisk får et relativt større afkast end store virksomheder,” påpeger Sune Stampe Sørensen. Kilde billede: DTU.
  • ”Mindre og mellemstore virksomheder beskytter traditionelt ikke deres immaterielle rettigheder i samme grad som store virksomheder, til trods for, at undersøgelser viser, at de faktisk får et relativt større afkast end store virksomheder,” påpeger Sune Stampe Sørensen. Kilde billede: DTU.

20.08.2019, 14:22

Danmark i eliten inden for innovation

Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen er Global Innovation Index det globale flagskib inden for innovationsrapporter. I den indgår en liste over dét, der betegnes som verdens mest innovative lande, og her rykker Danmark nu en plads op i top ti.


Global Innovation Index placerer igen Danmark i den absolutte elite på listen over verdens mest innovative lande, hvor der lykkedes at gå fra en ottende til en syvendeplads på årets rangliste.

Organisationen, der måler 130 landes innovationskraft ud fra en række parametre, hvor blandt andet økonomi, uddannelse, infrastruktur, forretningsstruktur og politisk miljø indgår, har Schweiz på førstepladsen.

Det er særligt forskning, investeringer i uddannelser og digital teknologi, der trækker Danmark op i top 10, fremhæver Patent- og Varemærkestyrelsen, der står for det danske bidrag.

Blandt de skandinaviske lande er konkurrencen hård, og her kommer Sverige ind som nummer to, Finland på en sjetteplads og Norge som nummer 19.

”Det er glædeligt, at Danmark klarer sig godt, når det kommer til innovation. Viden, innovation og vores evne til at omsætte det til nye produkter og løsninger er det, vi som samfund skal leve af,” siger direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen, Sune Stampe Sørensen, og fortsætter:

”Den globale konkurrence er hård, så set fra min stol er det interessant at se på, hvordan danske virksomheder fortsat kan få mest muligt ud af deres viden og innovation. Her spiller patenter og varemærker en vigtig rolle, som flere med fordel kan udnytte endnu bedre."

Ifølge styrelsen, så klarer virksomheder med immaterielle rettigheder sig bedre end tilsvarende virksomheder uden immaterielle rettigheder. Det viser tal fra den europæiske patentorganisation, EPO, og den europæiske varemærkeorganisation, EUIPO, fremhæves det.

Nærmere bestemt har mindre og mellemstore virksomheder, der har immaterielle rettigheder, har henholdsvis 21 og 10 procent større chance for at blive vækstvirksomheder eller højvækstvirksomheder. Det er endnu mere markant for små- og mellemstore virksomheder med europæiske rettigheder, idet de har henholdsvis 26 og 17 procent højere chance for at blive vækstvirksomheder eller højvækstvirksomheder.

Tallene dokumenterer, påpeger Sune Stampe Sørensen, således vigtigheden af, at danske virksomheder styrker fokus på, hvilken værdi de får af deres ofte omfattende investeringer i innovation og ikke mindst, hvordan de bedst udnytter immaterielle rettigheder.

FN-organisationen World Intellectual Property Organization (WIPO) og INSEAD står bag rapporten Global Innovation Index.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik