Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
FORCE i Brøndby er DANAK-godkendt udbyder af vakuumkalibrering fra atmosfærisk tryk og ned.
  • FORCE i Brøndby er DANAK-godkendt udbyder af vakuumkalibrering fra atmosfærisk tryk og ned.

04.04.2018, 08:54

Danmarks største måleområde inden for vakuumkalibrering

FORCE Technology i Brøndby tilbyder, som det eneste laboratorie i landet, at udføre kalibrering i området fra atmosfærisk tryk ned til højt vakuum. Det kan komme de danske industrivirksomheder til gavn, idet både viden og ressourcer fastholdes i Danmark, fremhæver GTS-instituttet.


Vakuumlaboratoriet hos FORCE Technology er pr. årsskiftet akkrediteret af DANAK på et udvidet måleområde inden for vakuum.

Måleområdet er i sig selv unikt i landet, men akkrediteringen gør, at laboratoriet i Brøndby også kommer på niveau med udenlandske referencelaboratorier og med direkte sporbarhed til den internationale primærnormal indenfor vakuum i Tyskland.

Udvidelsen og akkrediteringen skaber dermed en unik national kompetence, som styrker den danske viden på området, fagligt som kommercielt – og det kommer især de danske industrivirksomheder til gavn, fremhæver FORCE.

Fagligt kan Danmark nu imødekomme en stigende efterspørgsel på viden på vakuumområdet og videregive denne viden til især medicinal- og fødevareindustrien, der har et stort behov for kalibrerede vakuummålere, men også uddannelsesinstitutioner, fremstillingsindustrien med videre, fremhæver FORCE.

Dertil bliver det også nemmere og hurtigere at kalibrere vakuummålere og -arbejdsnormaler, da det kan ske indenfor landets grænser, mod at de tidligere skulle sendes ud af landet til eksempelvis Tyskland eller Sverige.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik