Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Bila-CEO Jan Bisgaard Sørensen og COO Simon Rune Sørensen foran DanPalletiser-kontoret i Vemmelev ved Slagelse.
  • Bila-CEO Jan Bisgaard Sørensen og COO Simon Rune Sørensen foran DanPalletiser-kontoret i Vemmelev ved Slagelse.

01.08.2018, 07:04

DanPalletiser Knowhow lanceret

Et år efter Bilas overtagelse af Vemmelev-baserede DanPalletiser lanceres DanPalletiser Knowhow, som kombinerer DanPalletisers 40 års-erfaring med de robotteknologiske muligheder fra Bila.


Da Bila A/S investerede i DanPalletiser for et års tid siden, var målet at forene de jyske Bila-kompetencer og så DanPalletisers række af velafprøvede modulopbyggede standardelementer til palletering. Med DanPalletiser Knowhow samles nu de jyske kompetencer, og de sjællandske erfaringer, så den opbyggede viden kan komme kunderne til gode, forklarer Jan Bisgaard Sørensen, der er CEO i Bila på Mors, såvel som i DanPalletiser i Vemmelev.

“Jan Bisgaard og jeg mødtes i Blokhus for et år siden. Vi havde med det samme en god dialog. Bila havde gennem længere tid været på udkig efter et servicecenter på Sjælland, men Jan Bisgaard kunne straks se synergierne ved at skalere visionen op og investere i DanPalletiser. Så inden for ti dage var DanPalletiser købt og på vej ind i en ny æra, hvor vi fortsat leverer palleteringsanlæg til vores gode gamle kunder i Danmark, England, Sverige og Polen. Samtidig har vi nu opbygget DanPalletiser Knowhow, forklarer COO Simon Rune Sørensen, DanPalletiser.

Tallene taler for et godt match, og det kommende regnskab ser “fornuftigt ud”. DanPalletiser har nu personale ansat i England til at følge med efterspørgslen. Her er håndpalletering på vej ud, ikke mindst efter at østeuropæisk arbejdskraft begynder at drage hjemad, og automatisering bliver et økonomisk attraktivt alternativ.

Med en oppetid på 98 procent som hædersmærke, leverer DanPalletiser løsninger til nogle af verdens største producenter og engrosfirmaer inden for føde- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien, blandt andet Nestlé, Unilever, P&G, gsk, Coca Cola, Carlsberg Group, Pernod Ricard, Arla, Kelloggs og Mars.

”Vi har brugt det sidste år på at kombinere vores knowhow, så vi med vores store viden og produktprogram kan tilbyde mange flere værdiskabende løsninger til vores kunder. Som medlem af Bila Group er vi en stærk samarbejdspartner med en unik mulighed for automationsrådgivning. Med købet af bygningerne i Vemmelev, er DanPalletiser også klar som Bila Group servicecenter på Sjælland. Vi har en målsætning om mere synlighed i markedet og dermed få større markedsandel,” fastslår Simon Rune Sørensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik