Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  

02.02.2021, 07:38

Dansk mikroskop på abonnement

Tagarno er et dansk digitalt mikroskop udviklet til fremstillingserhvervene, og i stedet for at tilbyde det som egentligt køb, introduceres de seneste modeller på abonnement.


Den teknologiske udvikling går stærkt inden for mikroskoper. Det tager Tagarno konsekvensen af her i 2021, hvor det danske firma gør det muligt at abonnere på mikroskoper, service og på opdateringer af den medfølgende software, frem for at købe det, oplyser firmaets CEO Betina Svendsen Ebdrup:

”Vi sikrer lavere opstartsomkostninger og en fleksibilitet, hvor vores kunder ikke binder sig til udstyr, men kan være sikre på altid at have en opdateret og optimal løsning og let adgang til nye funktioner, applikationer og modeller".

Ud over at få adgang til den seneste teknologi, så er en del af initiativet også at brugerne i højere grad kan tage forbehold for Covid-19-smitte, og tilbyde et unikt mikroskop til den enkelte, så ingen andre kommer i berøring med det, fortæller Betina Svendsen Ebdrup.

Og så tilbydes "et digitalt tigerspring". Det består i en transformation fra mindre præcise og mere fysisk belastende metoder til en digital tilgang med dokumentation, automation og kvalitetsløft i én arbejdsgang. Teknologien gør det let for operatørerne at genbruge indstillinger, så de sparer tid og sikrer ensartede data og værdifuld dokumentation, påpeger Betina Svendsen Ebdrup videre. 

Kundelisten tæller både Arla, Danfoss, Orkla, Grundfos, Siemens, Nordic Seed, Velux, Vestas, BioMar, Carlsberg, Danish Crown, Kamstrup, Linak og ALL Circuits Group med flere.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik