Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Scape Technologies og Boost Automation har aktuelt indgået partnerskab om digitalisering og automatisering i industrien.
  • Scape Technologies og Boost Automation har aktuelt indgået partnerskab om digitalisering og automatisering i industrien.

08.11.2021, 14:02

Dansk-østrigsk digitalseringspartnerskab

Danske Scape Technologies og østrigske Boost Automation GmbH har indledt et samarbejde om digitalisering af automationsløsninger til industrien.


Scape Technologies har indgået partnerskabsaftale med Boost Automation, som udvikler software-, digitaliserings- og automatiseringsløsninger til industrien.

Boost Automation henvender sig med specialmaskiner til kunder i automobilindustrien, luftfarten, elektronik- og metalindustrierne såvel som fødevare- og levnedsmiddelindustrierne. Virksomhed fortsætter med at udvide disse kompetencer gennem partnerskaber og et tæt samarbejde med Fill GmbH-koncernen.

”Profitable, fleksible og brugervenlige automatiseringsløsninger har et stort potentiale i fremstillingsindustrien. Derfor er det også naturligt at indgå i et samarbejde med Scape, som er en specialiseret, fokuseret robotteknologisk virksomhed, med mere end 15 års erfaring i at levere komplette fleksible og pålidelige automatiserede bin-picking-løsninger. Det er løsninger, der gør det muligt for cobots og industrielle robotter at udføre opgaver, der ellers ikke ville være i stand til at automatisere effektivt,” siger CEO Mario Redhammer, Boost Automation.

Den brugervenlige bin-picker-teknologi fra Scape anvendes til hurtig, driftssikker og præcis opsamling, kontrol og placering af delkomponenter og emner, der leveres ustruktureret i kasser - heraf begrebet bin-picking.

Teknologien bruges blandt andet til montage af halvfabrikata, emnelevering til maskiner, som eksempelvis produktionsmaskiner, til kvalitetsstyring, logistik og emballering. Løsningen bygger blandt andet på en algoritme, som gør det muligt for en robot med kamera at omsætte billeddata tilstrækkeligt hurtigt til, at robotten kan arbejde hurtigere og mere sikkert med håndteringen af emnerne. 

Denne teknologi kan danne grundlag for produktivitetsoptimering og sikre, at produktionsløsninger kan forblive konkurrencedygtige, fremhæver direktør Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies:

”I Boost Automation fandt vi en ny partner, som vi strategisk kan styrke vores markedsposition og servicere en bredere vifte af kunder med. Vi ser frem til et succesfuldt samarbejde, der vil sætte os i stand til yderligere at imødekomme de stigende krav fra det hastigt voksende procesautomatiseringsmarked,” siger Søren Bøving-Andersen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik