Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Gelitas  Dab.Palletiser sikrer effektiv og præcis palletering af i snit 35 tons sække med gelatine på paller hver dag.
  • Gelitas Dab.Palletiser sikrer effektiv og præcis palletering af i snit 35 tons sække med gelatine på paller hver dag.

02.03.2021, 09:54

Dansk pallelaster til svenske Gelita

Der er tilfredshed med valget af dansk automation fra Dan-Palletiser til at sikre effektiv og præcis palletering ved Gelita i Sverige hvor flere tusinde tons gelatine årligt fordeles i små og store sække.


Den 30 år gamle pallelaster fra en lokal leverandør var blevet pensionsmoden hos Gelita i den skånske by Klippan. Reservedele var ikke til at skaffe mere til lasteren, og sikkerhedsmæssigt var der plads til forbedring. Kravene var mange: Den skulle være kompakt i størrelsen, let, fleksibel og effektiv at anvende til at palletere sække i forskellige mål. Og så skulle der også kunne sættes flueben ved et godt arbejdsmiljø og opfyldelse af alle sikkerhedsstandarder.

Imens Gelita screenede markedet og var i kontakt med flere uden foreløbig at finde det, de søgte, fik afdelingschefen Lars Jonsson, i Gelita et telefonopkald. Det var COO Simon Rune Sørensen, Dan-Palletiser,, der ringede fra Vemmelev på Sjælland. Nu skulle det vise sig, at Gelita havde fundet, præcis hvad de søgte fortæller projektleder Peter Stjerna:

"Simon Rune Sørensen satte os i kontakt med referenceanlæg, så vi kunne se andre installationer i Sverige. Der fik Dan-Palletiser rigtig gode referencer. Det betyder noget, at det var andre svenskere, der havde gode erfaringer med leverandøren, for man arbejder jo forskelligt og har forskellige kulturer og kvalitetsstandarder i hvert land," siger Peter Stjerna, og fortsætter: 

"Dan-Palletiser skilte sig ud: De kom med en helt færdig løsning, og prisen var på niveau med de andre. De kunne sikre hurtig support både onsite og online. Vi var nervøse for at vælge en løsning, hvor teknisk support skulle flyves ind fra eksempelvisItalien eller andet land i Europa. Ikke mindst under corona kunne det have været besværligt".

Dernæst gik Dan-Palletiser i gang med at designe og bygge Gelitas løsning på en måde, der optimerede pladsudnyttelsen og gav Gelita et bedre og mere lean layout og udløste mere flow i produktionslokalet. Den færdige løsning blev FAT-testet og demonstreret for Gelita live over Teams og i video, som Dan-Palletiser sendte til kunden. Finjustering, support og ekstra programmering efter installationen hos Gelita skete fleksibelt online og via telefon.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.

Persondata- og cookiepolitik