Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen glæder sig over ASIM's resultater, og over at Uddannelses- & Forskningsstyrelsen sammen med ESA har forlænget aftalerne, så de danske observationer kan fortsætte på ISS til 2025.
  • Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen glæder sig over ASIM's resultater, og over at Uddannelses- & Forskningsstyrelsen sammen med ESA har forlænget aftalerne, så de danske observationer kan fortsætte på ISS til 2025.

18.10.2021, 07:02

Dansk rumsucces fortsætter

Gode danske forskningsresultater er grundlaget for, at det danske rumobservatorium ASIM nu får forlænget sit ophold på den internationale rumstation ISS til 2025, meddeler uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.


Atmosphere-Space Interactions Monitor, ASIM, har siden opsendelsen i 2018 givet unikke målinger af tordenskyer og deres elektriske aktivitet, som har ført til artikler og forsider i nogle af verdens betydeligste videnskabelige tidsskrifter.

Egentlig var ASIM’s planlagte levetid slut ved udgangen af 2021, og ASIM skulle efter planen nedtages, men på grund af de gode forskningsresultater har European Space Agency, ESA, aktuelt sammen med Uddannelses- & Forskningsstyrelsen valgt at forlænge missionen, meddeler uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen:

"Sådan en nyhed gør mig stolt. Jeg er glad for, at vi i Danmark både videnskabeligt og teknologisk kan tage del i vigtige missioner i rummet og bidrage med forskningsresultater, der er til gavn for hele verdens klimaforskere, siger Jesper Petersen.

ASIM bidrager med vigtige målinger af lyn og tordenskyer. Lyn og tordenskyer ændrer på forekomsten af drivhusgasser i den øvre atmosfære, og jo højere ændringerne forekommer, des større effekt på klimaet. En forståelse af denne naturlige proces vil hjælpe til at reducere usikkerheder i klimamodeller og dermed give bedre forudsigelser af det fremtidige klima.

Hvor ASIM nu ser ned mod jorden, skal den flyttes til en anden placering på ISS og fremover se mod horisonten. Det nye perspektiv giver for eksempel mulighed for at bestemme, om skyerne når ind i stratosfæren, og hvor højt over skyerne de blå lyn rækker – lyn, som Andreas Mogensen filmede under sin færd til rumstationen i 2015.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik