Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Professor Ole Madsen i AAU' s Smart Production Lab som, i samarbejde med DI Digital og Togsverd Consult, tilbyder gratis 5G-test til virksomhederne. Projektet er støttet af Industriens Fond. (Foto: Aleksander Hørup Gislason)
  • Professor Ole Madsen i AAU' s Smart Production Lab som, i samarbejde med DI Digital og Togsverd Consult, tilbyder gratis 5G-test til virksomhederne. Projektet er støttet af Industriens Fond. (Foto: Aleksander Hørup Gislason)

10.08.2020, 12:38

Danske virksomheder skal teste 5G

Danske virksomheder får mulighed for i praksis at afprøve de store muligheder i det kommende 5G højhastighedsbredbånd, meddeler DI Digital.


Aalborg Universitet, AAU, DI Digital og Togsverd Consult, med støtte fra Industriens Fond, står bag projektet "Industriel IoT med 5G", hvor danske virksomheder kan afprøve teknologien i forhold til deres egen forretning, og derved se, om Industrial IoT har potentiale til at give virksomhederne et teknologisk boost og forbedre innovation og konkurrenceevne.

For mange virksomheder kan det være en stor mundfuld at kaste sig ud i at bruge den absolut seneste teknologi. Det handler om at identificere forretningspotentiale og i endnu større grad opbygge erfaring med 5G før teknologien for alvor kan løfte digitaliseringen i virksomheden. Det bliver nu muligt at afprøve i praksis i AAU's 5G Smart Production Lab.

"Vi forventer at se primært SMV’er, der for eksempel sammen med en teknologileverandør vil prøve en konkret idé af. Det centrale i projektet er vores industrie 4.0 lab på AAU, som er udstyret med 5G og andre trådløse teknologier. Så her får man en teknologisk sandkasse af dimensioner til rådighed – understøttet af forskere fra universitetet. Her gør vi det nemt at afprøve 5G," siger AAU-professor Preben Mogensen.

"I Dansk Industri arbejder vi for at sænke adgangsbarriererne for anvendelsen af 5G. Med det her projekt kan virksomheder uden omkostning komme i gang med 5G og IoT. Om det så skal bruges sammen med kunstig intelligens, VR/AR, edge cloud eller hvad man nu kan forestille sig, lader vi stå helt frit. Det her er et vigtigt initiativ for at undgå at dansk erhvervsliv kommer bagefter andre lande på 5G," siger Christian Hannibal, der er konstitueret branchedirektør i DI Digital.

Ud over at tilbyde testforløb til virksomheder vil projektet også tilbyde netværksforløb samt udbrede erfaringerne med at afprøve 5G i lab’et i Aalborg.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)  
 
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->