Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Politikerne må på banen, og de bør sænke grænseværdien for nitrat i grundvandet, mener seniorkonsulent Claus Vangsgaard, DANVA.
  • Politikerne må på banen, og de bør sænke grænseværdien for nitrat i grundvandet, mener seniorkonsulent Claus Vangsgaard, DANVA.

15.02.2018, 22:01

DANVA: Nitrat-grænseværdi i drikkevand bør sænkes

Seneste viden om nitrat i drikkevandet og tarmkræft bør give anledning til overvejelser om grænseværdien. Meget grundvand indeholder høje mængder nitrat og er under pres på grund af gødning. Tidligere var den vejledende grænseværdi det halve af den nuværende, anfører vandsektorens brancheorganisation DANVA.


Resultaterne af den hidtil største folkeundersøgelse af nitrat i drikkevandet viser, at der er sammenhæng mellem tarmkræft og nitrat i drikkevandet. Studiet fra Aarhus Universitet, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer, vækker bekymring i DANVA:

”De sundhedsmæssige konsekvenser af nitrat i drikkevandet er en sag for Styrelsen for Patientsikkerhed, men DANVA opfordrer, at politikerne tager resultaterne i undersøgelsen meget alvorligt og hurtigt vurderer, om den nuværende grænseværdi er den rigtige. Det her handler om forbrugernes tillid til vores drikkevand,” siger seniorkonsulent i DANVA Claus Vangsgaard, og fortsætter:

”Vi har i mange år haft viden om, at der var en sammenhæng mellem nitrat i drikkevandet og helbredet. Men det er første gang, at et så stort studie viser, at nitrat i mængder, der er meget under den nuværende grænseværdi, kan være alvorlige.”

Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 milligram pr. liter. Undersøgelsen viser, at ved koncentrationer af nitrat over 9,3 milligram pr. liter er der 16 procent større risiko for at få tarmkræft end, når den er under 1,3 milligram pr. liter.

”Tidligere havde man en vejledende grænseværdi på 25 milligram pr. liter. Det havde man af forsigtighedsmæssige grunde. Men resultaterne af den nye undersøgelse viser nu, at der er al mulig grund til at være tage forsigtighedshensyn,” siger Claus Vangsgaard.

Forskerne fra Aarhus Universitet har beregnet, hvor meget nitrat danskerne har fået fra drikkevand der, hvor de har boet, og sammenholdt det med oplysninger om danskernes kræftdiagnoser.

De har fulgt 2,7 millioner danskere i perioden 1978 til 2011 og baseret nitratanalyser af over 200.000 drikkevandsprøver. Det gør undersøgelsen til den største og mest detaljerede på området, påpeger DANVA.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik